The Gay Messiah Came

Hvor lækker kan en mandag egentlig gå hen og blive?? I går kom min søde mor fra Århus for at fejre sin fødselsdag med sine børn i København. Gaven til hende var en middag på Geist fra min bror og jeg og underholdningen leverede Rufus Wainwright i Falkoner - hvilket i øvrigt var min fødselsdagsgave fra hende. Nu er jeg ikke madblogger, men Geist fortjener nogle ord på vejen. Vi startede med nogle super lækre drinks i baren, alle enormt aromatiske og kraftige af fx lakridsrod og frisk ingefær. En helt okay måde at forberede sin gane på en aften med velsmag! Idéen på Geist er så at man vælger en primær ret med kød eller fisk og så tilføjer ekstra mindre retter alt efter lyst og sult. Vi fik fx smagt på oksetatar med caviar, grønne asparges med persillerodscreme og kartoffelmos (eller pure for at være præcis) med taskekrabbe gemt under skumhalløj, svin på trøffelsauce med artiskokchips og en tiramisu af skum og krymmel (hvad skete der mon med ladyfingers og mascapone?). Alt sammen meget enkelt og fint men virkelig smagfuldt og imponerende! Selv tatar....


Fluks videre derfra til Falkonersalen hvor jeg endelig skulle få svar på, om Rufus er messias eller dramaqueen. Det blev så absolut messias! I 2,5 time spillede han med sit 8 mand store orkester hele sit nye album plus en god håndfuld klassikere fra bagkataloget, fx April Fool, The One You Love og The Art Teacher, som alle er nogle af mine favoritter. Alle inklusiv Rufus var klædt anonymt i sort og hvem end der markerede i et nummer blev ligeligt badet i varmt spotlys, så vi fik givet dem den velfortjente opmærksomhed. Rufus var fornøjet og chatty og gjorde grin med sine dansemoves, som han måtte udføre, når han stod uden klaver eller guitar. "I guess you can record it and I'll take notes". På trods af at showet startede med mørklagt scene og en intens a capella udgave af nummeret Candles, som omhandler hans nyligt døde mor, var det lange set fuldt af varme, humor og glæde og han fik sendt props til både far og mor ved at spille flere af deres numre. Eftersom albummet 'Out of the Game' udkom i går og touren startede i København, kendte de færreste numrene, men når Rufus synger og fortæller med sin fantastiske stemme og spøjse krukkede Broadway/cabaret/country/balladeballekitsch facon, så er det bare ikke ret svært at lytte efter og lade sig overtale til at adoptere alt hvad han leverer. Jeg glæder mig til at høre ham endnu en gang med fuldt band på festivallen Melt! i Tyskland til sommer, hvor jeg kan komme ud af det bløde tilskuersæde og op foran scenen på dansefødder sammen med Rufus!