30. nov. 2014

Gå lige ud og hør her! (Dec 2014)

She Keeps Bees 2.12.14 på Musikcafeen

Jeg troede lidt, i min naive studieforblændede idealisering, at det der med at være studerende betød vidtstrakt frihed (og fritid) og muligheden for at lade weekend blive hverdag - og omvendt. Men det der ITU liv, det er sgu serious business. Udsigten til eksamener er nu blevet til fullblown eksamensliv på fuldtid og for enden af det står et grønt bord og et sæt alt for dygtige designere med alt for høje krav. Uarghad! Men jojo, det har også været ekstremt lærerige måneder og på den anden side af december vil jeg nok forestille mig det sammen blåøjede billede af næste semester. Og så er alt godt for en stund igen. Heldigvis sneg Perfume Genius sig ind og satte blod, nerver og energi ind i mig og i november og når der ikke er meget tid til fest og musik, kan jeg køre rigtig længe på den slags oplevelser. Nu melder december sig så nærmest helt uanmeldt, men den skal der da også være plads til. Så mellem julefrokoster, gaveindkøb og festforberedelser er det bare om at tilføje koncertoplevelser til kalenderen og det kan fx blive disse:

Tir 2: Samaris i Ideal Bar kl 21 for 140 kr.
De er som elektroniske eventyr fortalt på islandsk og det er smukt, sprødt og fortryllende.

Tir 2: She Keeps BeesMusikcafeen kl 21 for 75 kr.
Hvis PJ Harvey tonede lidt ned i stemmelejet og dyrkede nogle dybere bluesrock toner, så befandt hun sig måske i Jessica Larrabees nabolag. Et ret fedt sted at hænge ud med øl og smøger.    

Fre 5: De Høje Hæle + Mads Mouritz og Hælerne Loppen kl 21 for 55 kr.
Det er befriende ligetil og charmerende danskhed når danskhed er bedst. Og tjek lige det ret så dejlige efterårsnummer med Mouritz. Så ser man da lige det dejlige i årstiden igen.

Fre 5: CommunionsBremen kl 22.30 for 80 kr.
Communions er en del af den postpunkede danske bølge 2014 har været præget af og deres hovedkulse ungdommelige tilgang til genren er nem at blive overtalt af, selv når man ikke er til punk.

 Lør 6: I'll Be DamnedStengade kl 21 for 65 kr.
Der bliver prædikeret ægte dybfølt rock med ubønhørlig energi og uomgåeligt nærvær. Forbandet god måde at få rusket den lurende vinternedtur ud af kroppen på.

Søn 7: Lykke Li i Store Vega kl 20 for 390 kr.
Hun er en af Skandinaviens absolut største kvindeikoner med sin hudløse og relaterbare åbenhed og uundgåelige kunstneriske talent.   

Tor 11: The Raveonettes i Store Vega kl 20 for 320 kr.
Jeg har måske lidt ment at de tangerede noget ensformigt, men så vinder de mig totalt med Endless Sleeper som en slags kransekagefigur på deres værker og nu må jeg sgu æde det hele altså. Endelig.

Tor 11: Jambinai + The Shaking SensationsLoppen kl 20.30 for 120 kr.
Det lyder lidt som ren asiatisk horror extravaganza med sydkoreanske Jambinai og det er også voldsomt fascinerende. De bakkes op af nogle af de bedste danske post rockere.

Fre 12: Speaker Bite Me + Propdenoppop-klopStengade kl 21 for 120 kr.
Det er en tur tilbage til dengang indie var et undergrundsmiljø og det er absolut lige efter mit hoved!
  
Tir 16: Julian Casablancas + The Voidz i Store Vega kl 20 for 290 kr.
Som The Strokes formand var Julian billedet på cool, som solo artist blev det lidt synth gakket og nu virker han til at være landet midt imellem og det funker sgu helt godt. 

Lør 27: Nikolaj NørlundStengade kl 21 for 125 kr.
Hvilken bedre måde at komme sig over de krævende juledage end med Hr. Nørlunds bløde stemme og potiske fortællinger. Så kan det godt blive nytår.






17. nov. 2014

Perfekte Perfume Genius



Sidst jeg så Perfume Genius, og første gang var det også, spillede han i en pakket Gloriahal under en vældig kunstig stjernehimmel først på natten for stive, solskoldede Roskildegæster. Jeg kendte ham stort set ikke men det var en aldeles fænomenal oplevelse! Jeg har virkelig glædet mig i månedsvis til at gense denne fascinerende mand, der lyder så skrøbelig og fin men som har et blik der spidder og en lyrisk stemme der taler for de sårede og forurettede på stærkeste vis. Hans forrige album 'Put Yr Back N 2 It' med især nummeret Dark Parts har mange gange været soundtracket til afslutningen på en lørdag aften, hvor jeg er dejset om på sengen med overtøjet på og øretelefonerne i og synes det hele er lidt for magisk og følelsesladet til at afbryde bare for at gå i seng. Det nye album 'Too Bright' har vist en meget mere vild, hæmningsløs og nærmest grim side af hans musikalitet. Men det fungerer perfekt naturligt, for på en eller anden måde er det som om, han altid har haft det i sig og nu bare er varmet nok op til at slippe monstrene løs. Jeg var altså svært forventningsfuld, da jeg kom til Jazzhouse og mødet med det smukke gamle spillested der var prydet med oceanisk lyssætning, varme lysekroner og tunge gardiner satte kun forventningerne om perfektion i vejret. (Eneste indskydelse til vidunderlige Jazzhouse er at huske at lade glasbakkerne stå, når der spiller en stille koncert. Klir pynter bare ikke i lydbilledet.)



 
Mike Hadreas, manden med de mange mesterlige modsætninger, kommer på scenen i mørkt jakkesæt og de karakteristiske rødmalede negle og læber. Han virker så forsigtig og genert, og det fortæller han da os også at han bliver, når vi er så stille og opmærksomme, men starter så hele sættet med det pænt uhyggelige nummer My Body, der river og flår hyggestemningen fra hinanden. Så er der åbnet op og banet vej for de mange fine små poetiske ballader der følger efter. Og der er ikke et kedeligt øjeblik, for Mike Hadreas leverer inderligt og kraftfuldt, smerteligt og smukt hele vejen igennem. Publikum står bomstille og er intenst opmærksomme på hver inciterende bevægelse, hvert forvredne ansigtsudtryk og hver tone og belønner ham med taknemmelige bifald hver gang. Gåsehuden der i første omgang kildrede mig i nakken, løber hurtigt helt ned af benene og ud på kinderne. Da det blændende nummer Hood starter, som har en forløsende egenskab over sig, er der dog en kvinde omme bagved der ikke kan styre begejstringen og nærmest spontanråber de første linjer med. Det griner vi lidt indforståede af, for efter en halv time hvor det eneste jeg hører fra mine medfans er "puha..." og "brr" agtige små lavmælte udtryk, når et nummer ligesom skal rystes af igen, så kan sådan et udråb hjælpe os lidt tilbage til jorden igen. Jeg finder mig selv helt opslugt af at betragte hans ansigtsmimik der er så umådeligt levende og samtidigt så fraværende. Hvad mon der foregår bag det bedrøvede udtryk? Hovedsættet sluttes af med Queen fra 'Too Bright', som er et fuldstændig vildt og fantastisk nummer og som demonstrerer så perfekt, hvor facetteret Perfume Genius er og hvor fantastisk skønheden og udyret følges ad i hans univers!