20. maj 2012

At gå Ziyanak for en aften...


Two Trick Pony
 
I fredags var jeg til beskidt 'fuck nu konventionerne og lad os gøre det selv på vores måde' aften på KB18 i Kødbyen med Two Trick Pony, Uno Soul og Frank Ziyanak. Og den slags plejer som regel at være ganske interessant, hvis ikke fordi man bliver blæst bagover af begejstring, så fordi at man står lamslået og ikke aner, hvad der foregår på den scene. Den sidstnævnte effekt havde Frank Ziyanak på mig. Okay, jeg ved godt, at manden har lavet nogle løjerlige ting, men det har ligesom fungeret på hver sin måde som noget garagerock og elektrodance halløj (Death to Frank Ziyanak og Wong Boys). Nu virker det som om, at han prøver at kombinere alle sine verdener på den mest simple måde muligt og det er ikke for musiksnobbede sjæle! Frank styrede et backing track fra sin ipod, som mindede om noget eurodance, a al det vi måtte udholde i 90'erne, barberet helt ned til hvad jeg tænker er begynderblip programmet for folk, der vil lave elektronisk musik selv. Oven i det lagde Frank beskidt tung guitar og så havde han en gut i usandsynligt stramme bukser til at smadre en high hat og en lilletromme. Et stramt simpelt koncept som i og for sig er meget fint. Men det mest overraskende var at Frank, i modsætning til hvad jeg troede, absolut så overhovedet aldrig i verden kan synge en tone rent. Jeg er nu faktisk fan af uskøn sang, men når det hele vejen igennem lyder, som når jeg selv står med hovedtelefoner på og prøver at synge med (altså pivfalsk), så kan man godt blive en anelse træt af det og komme i tvivl om, hvor morsomt det egentlig er. Tilmed synger Frank nu på dansk og det er selvfølgelig i et sprog, der matcher musikkens simple og uprætentiøse stil. Tjek lige det her omkvæde: Går du rundt og tror du er noget særligt? Ved du ikke en skid, så kan du lær' det. Er jeg virkelig åhh så forfærdelig? Helt ærlig!
Og ja, du var sgu lidt forfærdelig Frank. Men det er ikke umuligt, at det er gennemtænkt og at det bare er mig, der ikke ved en skid og nu har du givet mig en oplevelse, som jeg har været nødt til at tænke over og vil huske. Og det er klart en stor bedrift, når verden er fuld af bands, som kører sikker stil og attitude for så at fortabe sig i glemslen sammen med alle de andre gode forsøg.    
  


I nat blev det altså sommer!

Når man cykler igennem byen den nat hvor syrenerne, buskene og træerne virkelig er sprunget ud og duftene overvælder en, så bliver jeg hvert eneste forår 10 år igen. Og så er det helt ligegyldigt om jeg cykler igennem Højbjerg eller fra Amager til Nørrebro, det er den samme lette følelse af, at nu kommer sommeren og alt det tunge og trættende er ligegyldigt, for nu starter livet forfra. Og så dukker denne her sang altid op i mit hoved. Jeg plejer at sige, at Lars HUG er min første kærlighed - som 6årig, men 'En nat bliver det sommer' er det første nummer, som jeg vitterligt forelskede mig i og som jeg forbinder med at ligge på en ny udsprungen græsplæne og kigge på den blå forårshimmel og tænke store forhåbningsfulde tanker om fremtiden med. Den stemning af forventning vender altid tilbage når blomsterne springer ud. Videoen bliver nødt til at være fra 1990 hvor Loveshop var fuldtallige og ingen vidste hvilken skønhed der lå bag Jens Unmacks nørdede ydre. Mmmm det er dejligt!