25. jun. 2014

Guide til Roskilde Festival 2014

 

Det er blevet den tid på året igen. Over den sidste måneds tid har jeg samlet sammen på camping gear, festivalkjoler, renseservietter, gear til toilettasken i ministørrelse og alt det nødvendige festival overlevelsesudstyr. Nu nærmer afgang sig og en hel uge med et alverdens type koncerter venter. Jeg må indrømme, at Roskilde med deres drypvise afsløringer i foråret aldrig virkelig fik mine sommerfugle til at flakse i maven, men jeg tog naturligvis ja-hatten på og lyttede programmet grundigt igennem for alt der tilnærmelsesvis kunne interessere mig og som altid dukker der masser af spændende godter op i mængden. Og nu er der lutter smil og positive forventninger herfra! Her er mit optimale program - hvis bare jeg ville kunne holde mig oprejst og klar nok i hovedet til at tage det hele ind...


Mandag d 30 juni:
For første gang i mange år ender jeg nok med spankulere rundt på pladsen allerede i dag og det er fordi de to warm up scener har så solidt og interessant et program. Det ville være en skam at spilde tiden på at samle kræfter i København imens det her foregår.
Hvorfor ikke starte med en fest og danse dagen i gang med Brynjolfurs take på house tilsat en god portion discobas kl 15.00 på Apollo. I år kræver det en gåtur over til camping øst for at følge de unge pop og rock håb på Rising scenen. Det bliver hektisk for der er og har altid hersket kaotiske tilstande på øst. Men der er meget at komme efter, for allerede 15.30 spiller Get Your Gun mørk, håbløs, nordisk, regnvåd westernrock og det er slet ikke for tidligt til noget tung guitar på dette tidspunkt. Så kan man til gengæld spare kræfterne og blive hængende nogle timer vartet op af servicecenter østs mange muligheder og disse tre danske bands: Blaue Blume høster velfortjent meget opmærksomhed for tiden. Og jeg er altså også svært fascineret af deres omhyggeligt konstruerede dramapop og glad for ligheden med mine yndlinge i Wild Beasts. Det er kl 17.00. Bare slap af for Kl 18.30 er det The Divers der overtager med en anden form for dramapop. Dyb mand, lys pige og 80'er sprøde elektroniske melodier. The Minds Of 99 runder mit program på Rising af kl 20.00. Jeg kan lide deres mere eller mindre bevidste hyldest til Kliché og det tidlige TV2 og de slipper afsted med det med selvstændigheden i behold. Så er det gang i bentøjet igen, for kl 22.30 spiller Jaakko Eino Kalevi på Apollo Countdown. Det er et helt særegent udtryk Jaakko har skabt. Chillet, analogt og elektronisk, hypnotisk og lidt kitchet. Og ret lækkert.
Og herefter kan festen fortsætte i alle de tossede lejre varmet op af den euforiske stemning der er, når Roskilde er dugfrisk og den opsparede energi slippes løs i natten.  





Tirsdag d 1 juli:
Det er om at smide tømmermændene af sig hurtigt, for tirsdagen skydes i gang med et temmelig tosset og lettere opmærksomhedskrævende band. Kl 14.00 åbner Tidlige Armbånd Rising scenen. Jeg har lige oplevet den flippede gruppe og når kulturchokket har lagt sig og man overgiver sig til deres uregerlige måde at gribe tekst og melodi an på, så er man også blevet del af en skøn folkefest. Med fornyet energi kan man skynde sig til Apollo kl 15.00 og høre smukke islandske Samaris spille islandske digte genfødt som elektroniske små knitrende perler. Og hvis det hele ligesom godt må fortsætte i et helt lavt gear, så bliver man og chiller sin tirsdag videre her sammen med Unkwon kl 16.30. Men så er det også på tide at vende tilbage til det der på så mange måder er Roskilde for mig; uforfalsket rock. Og det henter man sig en dosis af på Rising kl 17.00 med Kindred Fever som giver mig lidt af den punkrock oplevelse som The Hives fx står for. My Heart the Brave som jeg har anbefalet flere gange overtager scenen kl 18.30 og jeg glæder mig til at opleve hans levende og organiske elektropopsymfonier udfolde sig. Kl 23.00 runder Mont Oliver mit program på Rising af. De er brudt igennem med deres egen form for forvrængede r'n'b agtige pop og det er sgu funky altså.  





Onsdag d 2 juli:
Det er blevet dagen hvor jeg i mit program tager den med ro og mon ikke det passer det aldrende system meget godt. Jeg vil gå til Rising kl 14.00 og se mit hypede bysbarn Karl William synge om det århusianske ungdomsliv. Så lunter jeg over til Apollo og lægger mig i noget græs for at lytte til Shadow Shadow imens en romantisk science fiction film kører på det indre lærred kl 15.00. Efter en af de få pauser med fri leg, som det her program tillader, er det tid til danske Kill J med de skarpe beats og den faretruende papirstynde fine vokal kl 18.30 på Rising. Jeg bliver der resten af aftenen og skruer op for guitarforstærkeren igen med først skandinavisk indierock fra Könsförrädare kl 20.00 og til sidst for alvor med The Awesome Welles kl 23.00 der har en dejlig arrig og mørk lyd. 






Torsdag d 3 juli:
Okay, så ryger træningshjulene og vi kører videre på de voksnes præmisser. Nu bliver det for alvor internationalt og der kæmpes i alt fra flue- til sværvægt kategori. Torsdag er dog ikke dagen hvor mine løbeevner bliver testet af, for der er kun et par acts jeg virkelig se. Men det giver også plads til eksperimenter og det første af dem bliver med det der hip hop noget. Earl Sweatshirt får æren kl 17.30 på den nye scene Avalon. Hans teenagesløve mørke univers er sært betagende. Opvarmet på genren er det den rene fest at fortsætte med gode gamle Outcast kl 18.30 på Orange, hvilket det nok var alligevel og her vil jeg påstå at alle ligesom kan være med. Man skal til gengæld være i kontakt med sin kvindedepri side, når smukke Lykke Li spiller på Arena kl 20.30. Hun forstår at formidle hjertesorg, frustration, smerte og håb med stemningsfuld, opfindsom instrumentering og en nedtonet vokal. Maskulint move egentlig... Det bliver vældig feminint, sensuelt og lækkert når en helt anden kitty cat, nemlig Banks, luner op under Apollo kl 21.30. Hvis jeg ikke er totalt opslugt af lækkerhed vil jeg nok stimle sammen med utallige andre og mindes min kære far imens legenderne fra Rolling Stones dominerer aftenen på Orange kl 22.00. Der er dog alternativer for de uimponerede der hellere vil syre lidt ud fx på den psykedeliske, folk-religiøse måde med Blood On A Feather på Gloria præcis samme tid.





Fredag d 4 juli:
Fredag bliver uden tvivl min travle dag, hvor der skal skæres flest hjørne, aflives nogle darlings og skosålerne slides tynde, for i dag bliver det all over the place både hvad angår scener og musikgenrer. Men bevares, her kommer alle mulighederne som de kan tage sig ud:
De er ubehageligt tidligt på spil, men konstellationen Cancer der spiller kl 12.00 på Pavilion er ægteskabet mellem Nikolaj Vonsild (When Saints Go Machine) og Kristian Kristensen (Chorus Grant) og det bliver ganske spændende. Heldigvis kan man bare blive og tage en ekstra skraber i skyggen, for to timer senere kl 14.00 spiller Connan Mockasin samme sted. Han charmerede mig fuldstændig i vinters med sit væsen, sit suplime guitarspil og sine funkbløde og r'n'b rå melodier og jeg glæder mig til gensynet. Jeg vil følge en af mine gæsteanbefalinger og opleve countryrockeren Jason Isbell and the 400 Unit med det blødende hjerte og den skrumpende lever rense sin sjæl på Pavilion kl 16.00. En kort time senere kl 17.00 er det de fire sirener fra Warpaint der napper opmærksomheden på Avalon. Det kunne jo være at en lille elektronisk fest lokkede i noget eftermiddagssol og i så fald vil jeg finde den henne hos Apollo kl 17.30 med den unge norste gut kaldet Cashmere Cat. Men der er flere damer der lokker, for kl 18.30 er det Haim på Arena der kan garantere dansefest med deres fantastiske evne til at skrive de hits, der ikke blev skrevet i start 80'erne. Måske bliver jeg bare hængende efterfølgende til et af mine livs store crush'es, men det kan også meget vel være, at jeg når et kig på de tunge drenge fra Deftones, der spiller den slags melodisk tung rock, hvor de fleste kan værdsætte det ikke mindst pga en virkelig stærk vokal. Det er kl 19.30 på Orange. Men så sker der det, at jeg bliver blød i knæene og midlertidig fornuftsforstyrret, for mit teenagehjertes udkårne Damon Albarn går på kl 20.30 på Arena. Jeg forventer ikke at mit hjerte tilfredsstilles med gamle Blur numre (måske en eller to undervejs), for den lækre mand har jo bevæget sig i alverdens retninger og vist en alsidighed i sit talent, som de færreste nok regnede med at se dengang i start 90'erne. Men jeg glæder mig til at lære ham at kende som soloartist endelig. Bagefter går der elektronik i den og det står mellem to muligheder. Kvindetemaet kan til dels følges op med Cyril Hahn, en dj der hylder dem i sine remixes, på Apollo kl 22.00. Eller I Break Horses på Pavilion som er mere voldsom, mørk og dyster elektronica. Jeg prøver stadig efter mange år at komme en snert tættere på at forstå skotske Mogwai der spiller kl 23.00 på Arena. Det er evigt eksperimenterende postrock, langstrakte lydflader, vældige eksplosioner og en verden hvor der ikke lefles for nogle men tålmodighed og åbenhed belønnes. Hvis jeg da ikke lige er bombet i jorden af lyd, er der chance for en funky frisk dansediscofest hos Apollo med Classixx kl 00.00, men jeg styrer formentlig direkte efter det begyndende fænomen Future Islands ovre på Avalon kl 01.00. De er langt fra debutanter men deres rå, følelsesladede elektropop er braget igennem dette år og rygtet om frontmand Samuel T. Herrings prædikerende og vilde performance er nået vidt. Jeg er så spændt! Efter koncerten er der gang i et andet fænomen. Manden bag musikken er ikke til stede, men en række prominente navne har taget det på sig at udbrede den fuldstændig flippede afrofunk-pop under det let komplicerede navn Atomic Bomb! Who Is William Onyeabor? By The Atomic Bomb! Band kl 01.30 på Arena. Syg syg fest!






Lørdag d 5 juli:
Det kan ikke blive let at få fysikken til at fungere igen ovenpå fredag, men den skal sgu. Lørdag byder på mange gensyn for mit vedkommende. Navne der står mig kær og som jeg vil nyde at gense og høre. Til en blid start bliver det første med kære Nikolaj Nørlund kl 13.00 på Arena. Han har altid været en markant spiller med geniale tekster på den danske musikscene og det nyeste album med sine småfunky undertoner er for lækkert. Godmorgen lørdag, lad os komme godt i gang sammen! Og så sætter vi da også fut på, for kl 15.30 spiller Bottled In England på Apollo. Det er ikke den slags jeg normalt går bananas til, men der er fandme knald på deres live drum 'n bass og det er meget svært ikke at blive revet med! Jenny Wilson er en cool cat og hun har præsteret et helstøbt og meget interessant album. Hendes koncert på Vega i vinter var mega fed og jeg ser hende gerne igen kl 16.00 på Arena. Genhør nr. 4 er Psyched Up Janis kl 17.00 på Orange. De er jo teenage rock antihelte og for nylig fandt jeg ud af at deres musik på alle måder holder i dag også. Jeg tager et usædvanligt langt pusterum og vender nok først tilbage til musikken, når Spids Nøgenhat bringer noget hippiestemning og syretrip tilbage til den gamle festival på Avalon 22.00. De ældre må tjene som opvarmning til de unge, for allerede 22.30 er Arctic Monkeys klar på Orange og de er især med deres seneste album blevet moderne favoritter også i min rockbog. Hvis jeg kan klemme det ind inden en anden favorit går på, vil jeg stifte bekendtskab med gruppen The Men der hamrer løs i en art garage americanarock ovre på Pavilion kl 23.00. Men der er kun kort tid, for jeg har et gammelt blødt punkt for Interpol på Arena kl 00.00 og deres særdeles cool og melodiske rock. Endelig kommer der nyt fra dem og det skal de få lov at spille for mig. Hvis det mod forventning stinker, vender jeg næsen mod Avalon og hører Kavinsky, som nok stadig er bedst kendt for at lægge et 80'er lækkert elektronisk soundtrack til filmen Drive. Det gælder om at holde på energien og stemningen på denne sidste reelle festdag og den har skisme mulighed for at vare længe. Chromeo sørger for at den vilde dansevenlige discoinfernofest fortsætter på Avalon kl 02.15.






Søndag d 6 juli:
Festivalens sidste dag. Søndag er altid en blandet fornøjelse og den er også lidt forbandet. Der hersker en mærkelig opbrudsstemning allerede fra når campingområderne får liv i de slidte klude om formiddagen og det er en spøjs blanding af mennesker der enten tøffer stenet, brugte og komatøse rundt eller dem der har nået et manisk overdrive og ikke kan finde ned igen før den sidste pløk er rykket op af jorden. Det plejer at føles som om halvdelen af festivalens gæster er tilbage, når de sidste store bands når Orange scene, men måske bliver i år anderledes, når det musikalske fyrtårn Stevie står der. Jeg er som regel også fanget i de ambivalente lyster til både at komme hjem og bringe tilværelsen tilbage på forudsigelige skinner og til at Roskilde aldrig må ende. Uanset hvad venter det massive tomrum som festivalen efterlader, når alle er taget hjem og alt er pakket sammen. Men inden den gamle festival blues rammer er der dog en fuld dag med musik.     
Skambankt vækker de døde med norsk ørkenrock a la Queens of the Stoneage kl 12.00 på Avalon. Foretrækker man en blidere morgenvækning bliver det gjort noget mere nænsomt med Chorus Grant kl 13.00 på Gloria. En feminin pendant huserer på Gloria kl 15.00. Der er noget upoleret og ægte over den unge singer songwriter Denai Moore og hendes rolige og stemningsfulde numre kan meget nemt være den ideelle måde at samle kræfterne på til resterne af sidste dags oplevelser. Jeg har af uransaglige årsager ikke fulgt Deerhunter siden Cryptograms fra 2007, men Deerhunter har den der mystiske kunstneriske kreative grundvold der sikrer mig, at de er mindst lige så interessante i dag på Arena kl 16.00 som dengang. Kl 17.00 står jeg igen i et dilemma; Julia Holter på Gloria har en smuk stemme der bringer dig helt ned i en aroma terapeutisk tilstand af afslapning, hvis det er det der er brug for, imens Merchandise på Pavilion har en klar britisk rock inspiration med fx en snert af The Smiths' støjende numre. Introvert melankoli og himmelanråbende ballader. Det kan jeg jo lide. Kl 18.00 er der gensyn med drengerøvene fra Kasabian på Orange. De skuffede mine forventninger en smule sidst de besøgte festivalen, men de er jo nogle charmerende scruffy intertainere og de har nogle solide hits jeg gerne hører igen. Okay, så kommer vi vist ikke uden om det. Kl 20.30 er der en ung mand ved navn Stevie Wonder på Orange. Kæmpen har aldrig været nogen speciel klippe i min musikalske uddannelse (dare I say it?!) og hvis han spiller I Just Called så går jeg, men indtil da vil jeg da ikke forbigå chancen for at opleve en levende legende (i et stykke tid i det mindste). Dette kunne være finalen, men hvis ikke jeg er bukket under endnu, så står jeg med to sidste valgmuligheder. Kl 21.00 spiller Forest Swords på Gloria og hvis søndag skal ende fredeligt bliver det med det her instrumentale univers af mystik og mørke skovstemninger. Men hvis søndag skal ende med en fest, bliver det i et lag, som jeg ikke er decideret bekendt med sammen med Moderat på Arena. Jeg har dog oplevet hvor festlige Modeselektor er og jeg er ikke i tvivl om at søsterbandet Moderat kan sætte den helt rigtige type fut under den ellers udmattede sidste aften.





Og således sættes der et punktum for årets Roskilde Festival men blot i forhold til denne guide. Det gælder om lidt at holde tungen lige i munden og navigerer rundt i det ustyrlige væld af muligheder, fristelser, omveje, genveje og afstikkere og komme hjem med en samling oplevelser der sikkert som sædvanlig sætter markøren for hvad denne summer of 14 kunne byde på. Lad os komme afsted!

22. jun. 2014

Gå lige ud og hør her! (uge 26)

The Pains of Being Pure at Heart 23.06.14 på Vega


Det er som altid pirrende og ret overraskende at tænke på, at om en uge står jeg ude på Dyrskuepladsen og sætter mit telt og min tilværelse op til en uges Roskilde Festival. Forberedelserne har været i gang så længe og alligevel kommer det lidt snigende bagfra. Den kommende uge markerer for mit vedkommende 8 ugers ferie, inden jeg kaster mig ud i at blive studerende igen efter 5 år på arbejdsmarkedet (...gisp!) og i løbet af ugen kommer min endelig guide til det fulde Roskilde program selvfølgelig ud på bloggen, som det jo plejer. Som jeg skrev i sidste indlæg, lægger der sig også en feriestemning over byens koncertsteder og ovenpå årets største festival, tænker jeg at det samme kommer til at gælde for denne lille blog. Men inden rygsækken pakkes er der tid til at opleve bl.a. disse koncerter i København: 

Man 23 jun - Skt. Hans Aften: Imellem båltaler og afbrændning findes der også nogle koncerter. Fx spiller Nelson Can på Blågårdsplads og Pato Siebenhaar i Enghave Park på årets lyseste dag. 

Man 23 jun: The Pains of Being Pure at Heart i Ideal Bar kl 21 for 160 kr.
Jeg har længe været totalt charmeret af det her bands lette teenageagtige støjpop som minder mig om hvis Belle & Sebastian prøvede at være et garageband. Og jeg glæder mig til at opleve dem for første gang på Vegas mindste scene, hvor vi kan dele vores ungdommelige hjertesmerter med hinanden.

Ons 25 jun: Quick Quick Obey + Okay Easy i Byhaven kl 19 for 0 kr.
Quick Quick Obey spiller pompøs og støjende electrorock og deres nummer Sunn får mig til at tænke på OhNoOno og det helt gamle Genesis. Der er altså dejligt skæve og brede favntag over det. Aftenen fortsætter som en fest for pladeselskabet Smash! Bang! Pow!  

Ons 25 jun: Belle & Sebastian i Koncerthuset kl 20 for 340 kr. (få billetter)
Og så spiller de såmænd også selv i denne uge! Indiegruppen har i rigtig mange år været en inspirationskilde for den charmerende, uskyldige og naive nedtonede lyd med små verdensnære popperler. En aften i godt selskab. 

Tor 26 jun: The Bots i Ideal Bar kl 20 for 90 kr.
Tomands garage punkrock i et format der er ved at udvikle sig til en klassiker efterhånden (to meget unge dudes giver los på trommer og guitar), men som ikke desto mindre har en medrivende energisk ung vildskab over sig.

Tor 26 jun: Velvet Mornings + The Foreign Resort i Byhaven kl 19 for 0 kr.
To virkelig lovende rockbands, et ungt og debuterende og et med solid baggrund, der bevæger sig i henholdsvis shoegaze og new wave universer. Streg under desperate stemninger, noget smerte og noget vildskab præcis som jeg elsker det.





ROSKILDE ANBEFALING # 5

 Igen i år vil MusikLarm være repræsenteret på Roskilde Festival og som en lille énkvinde geshäft kan det være svært at dække programmet på rimelig og retfærdig vis. Så denne gang har jeg fået assistance til anbefalingerne af en flok venlige musikentusiaster. Den femte bidragyder er Simon Sandfeld der er musikredaktør for Go' morgen Danmark og kan ses anmelde nye plader de fleste mandag morgener. Her er hans vigtigste anbefaling:

Bottled in England - lørdag 15.30, Apollo
Jeg er normalt ikke den store drum n' bass enthusiast, og kunne ikke finde på at smide det på stereoanlægget, men trommeslager August Dyrborg er så vanvittig dygtig, at det er en ud-af-kroppen fornemmelse at opleve Bottled in England live. Både rent teknisk, energimæssigt og musikalsk. Tænk sig, at noget der er så mekanisk, kan svinge så fantastisk! 


 

16. jun. 2014

Gå lige ud og hør her! (uge 25)

The Kooks på Vega 19.06.14


Jeg må erkende, at jeg ikke er den der er god til at lave mine lektier på forhånd, så endnu engang er et søndagsindlæg blevet til et mandagsindlæg. Denne gang er det fordi Northside Festival optog min tid og det er vel ikke en helt dårlig begrundelse trods alt. I år havde festivalen, til forskel fra sidste år, fået de tre scener på det forholdsmæssigt lille område til at fungere rigtig godt. De generede ikke hinanden, når der var overlap mellem koncerterne og koncerterne var velplacerede. Den mindre og mere intime P6 Beat scene blev hurtigt min favorit og satte til gengæld de to store open air sceners svagheder i skærende kontrast. Gudskelov var weekenden velsignet med perfekt festivalvejr, men foran en open air scene giver man altså hurtigt køb på lydkvalitet og nærvær i koncertoplevelsen. Jeg så de fleste af koncerterne på disse fra doven afstand på tæpper midt på pladsen, hvor man ikke helt behøver forholde sig til aktiviteterne på scenen og det føles ærligt talt noget slapt. Mine musikalske højdepunkter fandt som sagt primært sted på festivalens mindste scene i selskab med James Vincent McMorrow, Cold Specks og Wild Beasts og så levede Arcade Fire op til alle mine forventninger og spredte glitter over aftenhimlen igår med deres vilde energi, kæmpe band, store nærvær og en omgang caribiske olietønder og konfettikanoner. Et andet højdepunkt var gensynet og genhørsglæden med Mew som er et af de få bands jeg kender med et pletfrit bagkatalog. Der er et album på vej og det glæder jeg mig til at høre.

Nu kan det lige så stille mærkes at byens spillesteder drosler ned og ferietilstanden indfinder sig. Der er længere imellem koncerterne de næste par måneder, men der er til gengæld utallige festivalbegivenheder at deltage i og noget for enhver smag. Fx gadefest på Frederiksberg fre, lør og søn og Copenhagen Jazz Festival i starten af juli. Her er imidlertid mine bud på hvad denne uge har at tilbyde:

Tor 19 jun: The Kooks i Store Vega kl. 20 for 320 kr.
Langhåret poppet rock som briterne har for vane at lave det. Jeg har ikke hørt dem siden hittet Ooh La men de lever tilsyneladende endnu, for der kommer et album til september med en mere R'n'B agtig lyd. Spændende da.

Tor 19 jun: Rosenthal + Made In October i Byhaven kl 19 for 0 kr.
Elektronisk lo-fi drømmende pop projekter perfekt til lun sommeraften, vin og en at kramme eller danse med. 

Fre 20 jun: Sort Kat Hvid Kat + Mig & Mikkel i Byhaven kl 19 for 0 kr.
Det kan blive en sprød og kærlig fredag med to københavnergrupper der med enkle midler spreder god lyrik, præcise beats og kærlig stemning.
Lør 21 jun: Em i Ideal Bar kl. 21 for 0 kr.
Der er noget Szirley over den tidligere Voice vinder Em. Den soullækre stemme er der, de begavede tekster og den feminine fandenivoldskhed. Tag veninderne med til releasefesten og se Em vokse op.





ROSKILDE ANBEFALING # 4
Igen i år vil MusikLarm være repræsenteret på Roskilde Festival og som en lille énkvinde geshäft kan det være svært at dække programmet på rimelig og retfærdig vis. Så denne gang har jeg fået assistance til anbefalingerne af en flok venlige musikentusiaster. Den fjerde bidragyder er journalist, forfatter og musikbloggeren bag Major Tom Tommy Heisz. Her er hans vigtigste anbefaling:

Mamar Kassey - fredag kl 18, Pavilion
Det er lidt en tilsnigelse at påstå, at Mamar Kassey er min vigtigste Roskilde-koncert. Når jeg alligevel vælger at slå ned på den, er det for at fremhæve den som repræsentant for World-scenen, som i mine øjne er rigtig stærkt repræsenteret i år. Og på en Roskilde Festival, hvor hovednavnene ikke for alvor får det til at kildre i maven på mig, bliver det nok meget den slags mindre koncerter, jeg kommer til at styre efter.

Mamar Kassey kommer fra Niger og leverer en pudsig blanding af pop, traditionel afrikansk musik, jazz og ørkenrock. Alt sammen leveret nærværende og indlevende af super-talentfulde musikere med sanger og fløjtenist Yacouba Moumouni i spidsen.

Jeg kan allerede nu se for mig, hvordan støvet fredag aften ved 18-tiden vil blive trampet op af danseglade mennesker foran Pavilion-scenen på den selvfølgelig varme og regnfri festival. Den lille scene har dannet ramme om nogle virkelig fine world-koncerter de seneste år, og jeg aner her endnu et højdepunkt. Ikke mindst fordi denne koncert samtidig vil fungere som den perfekte opvarmning til koncerten samme aften klokken 21 på Arena, hvor Damon Albarn spiller sange fra sit fremragende soloalbum Everyday Robots. Et album, hvor der igen trækkes enkelte tråde til Albarns glæde for den vestafrikanske musik.

Mamar Kassey spiller fredag kl. 18 på Pavilion. En lille forsmag kan høres her: 






9. jun. 2014

Gå lige ud og hør her! (uge 24)

Treefight for Sunlight på Jazzhouse 14.06.14
Når mandag er en helligdag, bliver den udskudt til at gælde som søndag såå derfor...eller faktisk så var jeg dybt forhindret i at poste i går, fordi jeg var på Ærø med en masse gode mennesker og fejre to drenges fødselsdage med to dages hygge, musik, øller, badning og generel økuller. Drengene havde sat en regulær lille festival på benene og fragtet musikere og DJ's til øen. Blandt andre you.you.you der var at finde på Roskilde sidste år og Tidlige Armbånd der er at finde på plakaten i år. Og netop Tidlige Armbånd får iøvrigt min anbefaling med. Når kulturchokket over den totalt anarkistiske måde at skrive både tekst og musik på har lagt sig, så er de forbandet charmerende og festlige. Nu er jeg vendt hjem til Nørrebro let forbrændt og med et større søvnunderskud men fyldt op af alle de godter det sydfynske øhavs ferieperle har budt på. Sølle tre dages arbejde venter og så går turen til Aarhus og Northside Festival. Jeg skal nok blive klar! For de lidt mere rå typer er der jo faktisk Copenhell løs i København i denne uge også.
   

Ons 11 jun: Skinny Violet + Machinery of Joy i Pumpehusets Byhave kl 19 for 0 kr.
Onsdag aften kan blive en smule mere hidsig og mørk med de to her... 

Fre 13 jun: My Heart the Brave + The Chairman i Pumpehusets Byhave kl 19 for 0 kr. 
...Til gengæld er denne aften i Byhaven mere blid og lun.  

Fre 13 jun: Thomas Dybdahl i Tivoli kl 22 for 99 kr. 
Nordens lækre og bløde hjerteknuser nr 1 sørger for en uden tvivl romantisk aften i Tivoli.


Fre 13 jun: Den Fjerde Væg + Mads Mouritz i Ideal Bar kl 21 for 80 kr. 
Dansksproget pop på den lyriske måde og med et aldeles ukonventionelt udtryk.

Lør 14 jun: Treefight for Sunlight på Jazzhouse kl 21 for 170 kr. 
De har lige udgivet nyt album som skruer et hak op for det symfoniske og eksperimenterende og lidt ned for de søde popmelodier. Rigtig fedt! Fans af Oh No Ono kan oplagt stå på her.

Søn 15 jun: The Mountains + The Broken Beats på Nemoland kl 18 + 20
Pop fra hjertet. Først den melankolske slags og så den positive og let naive.


 



 ROSKILDE ANBEFALING # 3

 Igen i år vil MusikLarm være repræsenteret på Roskilde Festival og som en lille énkvinde geshäft kan det være svært at dække programmet på rimelig og retfærdig vis. Så denne gang har jeg fået assistance til anbefalingerne af en flok venlige musikentusiaster. Den tredje bidragyder er sanger i rockbandet I'll Be Damned Stig Gamborg Hansen. I'll Be Damned kan ganske snart opleves i Karrierekanonens finale på Skanderborg Festival. Her er hans vigtigste anbefaling:

Deftones - Fredag kl 19.30, Orange.
Jeg har set Deftones tre gange, hvor to af disse har været på Roskilde Festival i hhv. 2001 og 2006, og de er kun blevet et bedre og bedre live-band med årene. Specielt de sidste år har de lagt sig særdeles godt ud live! Forvent et energisk, indlevelsesrigt, smukt og eksplosivt post-rock/metal show af den gamle skole, som forhåbentlig vil sætte dig i bekendtskab med rock-musikkens sande
ånd!



1. jun. 2014

Gå lige ud og hør her! (uge 23)

Nisennenmondai på Jazzhouse 4.6.14


Foråret er ovre og det er nu officielt sommer. København fejrer det med at lægge byen fuldstændig ned med Distortion i den kommende uge. Danmarks mest omfattende gadefest har den fulde kontrol i 4 dage og der er både skruet op for de tunge navne til efterfesterne og for bydelenes deltagelse på gadeniveau. Jeg plejer aldrig at kunne deltage pga jobbet og sidste år var jeg optaget af Min Koncert. Men i år har jeg faktisk fri i netop de dage, så for en gangs skyld får jeg måske kigget på lidt mere af festlighederne end den parade af tissemænd der stiller sig selvsikkert op ved min port og omme i min baggård på Nørrebro. Programmet er kæmpestort og jeg kommer ikke dybere ned i det, så tjek det ud her og find dit eget guld. Her er på koncertlisten er dog lidt af Distortion og lidt af noget helt andet:


Ons 4 jun: Nisennenmondai Jazzhouse kl 23 for 120 kr.
Tre japanske piger spiller totalt syret og trance agtig noiserock. Chokerende japanese style. 

Tor 5 jun: Annika Aakjær i Dome of Visions kl 20 for 155 kr. 
Annika laver nogle fine løjerlige tekster om hverdagens poesi og det store i det små. Og så har hun en ganske flot og kraftfuld stemme der står i kontrast til de enkelt skårne melodier.

Tor 5 jun: Lowly + We Are The Way For The Cosmos To Know Itself i Idealbar kl 21 for 80 kr. 
Store synthflader og luftige, organiske melodier tilsat en ikke uvæsentlig del dansevenlig 80'er charme og energi. Begge bands er ganske interessante alternativer til Distortion.

Lør 7 jun: Distortion Final PartyRefshaleøen kl 18-06 for 300 kr. 
En bred stribe kunstnere og DJ's i alle udgaver, fx hiphopperen Mykki Blanco, Jenny Wilson som DJ, erfarne When Saints Go Machine og nykommerne Lust for Youth sørger for en værdig afslutning.

Søn 8 jun: Wovenhand i Lille Vega kl 21 for 190 kr.
Jeg får altid myrekryb, når et band er dedikerede kristne. Jeg vil helst ikke prædikeres for, hvis det reelt er religion det handler om. Men her kan jeg se igennem det, for lyden er beskidt, rå og voldsom på den aldeles fede måde. 




  
ROSKILDE ANBEFALING # 2
Igen i år vil MusikLarm være repræsenteret på Roskilde Festival og som en lille énkvinde geshäft kan det være svært at dække programmet på rimelig og retfærdig vis. Så denne gang har jeg fået assistance til anbefalingerne af en flok venlige musikentusiaster. Den anden bidragyder er musikblogger og årstalsnørd Rasmus Adserballe, som er manden bag I Am Listening. Her er hans vigtigste anbefaling:



Jason Isbell & The 400 Unit - Fredag kl 16, Pavilion.
Det kan siges meget enkelt: Når manden bag det måske bedste album i dette årti giver koncert på Roskilde – og han tilmed ikke spiller samtidig med rullestenene – så bliver man ikke væk. Først varmede han op for Ryan Adams i Falkonersalen, så udgav han mesterværket ”Southeastern”, og så kom anmeldelserne:
“Listening to this stunning album will provide you with your own moment of clarity. Don’t let it slip away.”
“Great lyrics, haunting melodies and Isbell's distinctive style make each song uniquely memorable. I can't play this album enough. Every word has value and you will want to contemplate each story again and again. Blues/folk/country fans...this is the intersection of all”
“…a record that's been acknowledged by Rolling Stone, NPR, American Songwriter, Paste and countless fans as one of the best records — if not the best — of the year. Southeastern cuts deeper than any of those (grammy nominated) records ever could. It's a reminder of what music can and should do — remind us of the timeless best in each of us, even when we're at our daily worst. Southeastern sounds, more than anything, honest. For better or for worse, that's because Isbell has lived these songs. Maybe that's why Southeastern never could win the Grammy. It isn't the album of the year; it's an album of many”
Så er du et voksent og følsomt menneske på den fede måde, og tilmed et countryrockende et af slagsen, som kan holde til både tråd og tristesse, så kig forbi Pavilion-scenen kl. 16:00.