Festivalliv - Melt!

Som sagt var det nærmest bare at vende sig et par gange i lejligheden hjemme på Nørrebro og så stod rygsækken klar igen til en ny omgang festival. For andet år i træk skulle jeg til Melt! i Tyskland, som er en lille festival for blot 25.000 gæster. Der er et lineup på knap 200 bands på trods af at billetten koster det halve af Roskildes og den henvender sig lige delt til elektronica-raverne og indie-folket.

Sidste år oplevede min veninde og jeg ikke at tale med en eneste anden dansker, men i år hvor vi også var 6 danskere afsted sammen, var det ikke et problem at løbe ind i andre danske stemmer - eller alle mulige andre sprog for den sags skyld. Festivallen er vist efter 15 års eksistens ved at manifestere sig på festival-verdenskortet.

Melt! er bygget op over de efterladte kraner og gravemaskiner der engang udgjorde en kulmine

Vi ankom torsdag eftermiddag og kunne, i modsætning til Roskilde, i ro og mag stille vores telt op i det område, vi vurderede som det mest attraktive på campingsitet. Campingliv er bestemt ikke i lige så høj kurs som traditionen byder i Danmark. Det ses også på faciliteterne, som kun lige mønstrer de allermest nødvendige plastictoiletter, en håndfuld madboder og et badetelt med en enkel stribe vand til de der magter at stå en time i kø. Til gengæld kan man købe øl til én euro (plus et lidt rundtosset pantsystem) og stemningen er enormt venlig og ordentlig. Vil man feste hele natten og abe rundt, så foregår det på de forskellige elektroniske scener især Sleepless Floor, som starter når de andre lukker tidligt om morgenen og fortsætter til næste eftermiddag. Nu er jeg ikke den store raver og selvom det lykkedes mig at høre mere elektronisk musik foran alverdens dj's end jeg måske nogensinde har gjort før og overlevet det (Modeselektor og Justice - ren fest. Squarepusher...ush!), så var det uden tvivl mit højdepunkt at stå allerforrest direkte foran Rufus, da han spillede på en af festivallens mindste og mest intime scener. Jeg er sikker på, at jeg stod frem i publikum som den med det mest lallede store smil. Rufus var i sit es og leverede en lige så stilsikker og underholdende koncert som tidligere i år i Falkonersalen. (se tidligere indlæg)

Da det var praktisk talt umuligt at lade telefonen op og krudtet blev brændt af på videoer med Rufus, blev det ikke til ret meget billeddokumentation. Men jeg havde, ganske kort fortalt, lækre oplevelser med fx Yeasayer, Buraka som Sistema, Elektro Guzzi, Zola Jesus, Two Door Cinema Club, The War On Drugs, Gossip og WhoMadeWho.

Melt! kan anbefales til alle som mener, at deres festivalbudget først og fremmest skal gå til et væld af store, usædvanlige og udfordrende musikoplevelser. Publikum bidrager med en venlig og utrolig festlig stemning. Der danses overalt og spontane fester opstår gang på gang foran scenerne, hvor dj's sørger for at holde gejsten oppe helt indtil koncertstart. Jeg er spændt på at se hvad Melt! byder på næste år (19-21 juli 2013) og kommer forhåbentlig igen!