Jens Lekman (yours truly - MusikLarm)

Publikummet i Lille Vega onsdag aften elsker Jens Lekman. Det gør vi virkelig! På den der æææælsker måde. Alle er stille, når han taler og spiller sagte og inderligt, alle danser med når tempoet stiger og violin pludselig bliver det instrument, der leverer et beat. Alle lytter opmærksomt og griner hjerteligt af hans mange hyggelige fortællinger, som alle leder op til og føres videre af en sang. Sange som tager os med ind i Jens' helt private sfære og fortæller om oplevelser, tanker og følelser som både er lige så banale, triste eller skøre som dem vi selv har, men alligevel helt enestående fordi det er ham der fortæller dem. Og det er dejligt at føle genkendeligheden og trygheden som Jens Lekman giver os med sine underholdende og helt alment menneskelige tekster og med sin bløde stemme. Og Jens kan mærke varmen fra os, tror jeg. Og han kvitterer med brede smil, der bare får folk til at klappe endnu højere og trampe hårdere i gulvet efter mere. Til forskel fra sidst jeg så ham, har han denne gang et helt band med og den dynamik det giver, er jeg personligt ret glad for. De ser også ud til at hygge sig lige så meget som os og griner af Jens, når han fx fortæller historien om en veninde, der beder ham optræde som hendes forlovede, så faderen ikke finder ud af at hun flytter sammen med sin kvindelige kæreste (A Postcard to Nina). 

Efter koncerten står Jens i Lille Vegas garderobe og jeg mander mig op og spørger ham med teenageagtige røde kinder om lov til at stille et spørgsmål. Det må jeg gerne og hermed kan jeg præsentere MusikLarms første lillebitte interview (hvem ved om det kan gentage sig!):

Mig: Jeg prøver på min blog at skildre mine oplevelser af mindeværdige koncerter. Hvilken oplevelse håber du at give publikum, når du optræder?

Jens: Hmm...en følelse af at de ikke ser en film. Nogle gange går jeg til en koncert (som publikum) og der er bare ingen kommunikation eller kontakt. Jeg ser tit Jonathan Richman inden et show, han er en god historiefortæller. Og så håber jeg også at give en følelse af håb.

Mig: Ja, jeg tænkte også på min ven med hjertekvaler under koncerten. Jeg tror, at du trøstede ham. (med sange som fx The End of the World is bigger than Love).

Jens: Jeg kan lide at tænke på alting som en cirkel. Man skal også igennem de slemme ting før det bliver godt. 

Og lige som det nye album, "I Know What Love Isn't", starter og slutter med samme nummer sluttes koncerten også med samme melodi som den startede med og cirklen er fuldendt.

Jens Lekman på Vega 12.09.2012