Nu er der sgu gået et år igen og jeg kan gentage mig selv og juble over at sommerens helt store begivenhed nærmer sig med seriøst hastige skridt - og jeg glæder mig! Jeg glæder mig til de solskoldede skuldre, teltvarme øl, at vakle i røjsere og skiundertøj op til toiletkøen når solen har tvunget en til at vågne - alt for tidligt. Jeg glæder mig til ben der ser rekordhurtigt (men meget midlertidigt) brune ud, spontane fester på campingstierne, mega lækre og uudtømmelige madmuligheder, skøre mennesker der gør skøre ting og ser skøre ud, den særlige stemning der knytter 80.000 mennesker sammen på forunderlig vis. Og jeg glæder mig til at høre en hel masse musik! I år har jeg ikke nogle store favoritter på programmet, som jeg har ventet hele livet på at se, men det giver til gengæld plads til at gå ud og udforske og få nye favoritter. Og det er lige så meget det Roskilde handler om for mig. Efter at have gennemlyttet stort set hele programmet, har jeg da også en pæn liste af koncerter jeg gerne vil forbi og jeg har faktisk været nødt til at dræbe nogle darlings for overskuelighedens skyld. Og....jeg indrømmer det; det bliver nok en kende vanskeligt at følge det her program fuldt ud uden at blive stresset eller musikforvirret, og dertil kommer at Roskilde har det med at aflede og lokke i alle mulige andre retninger end den planlagte. Men her følger altså mine forslag til en pænt pakket musikalsk festivaluge til de der kan bruge inspirationen:
Søndag:
Mandag:
Glem alt om campingliv, der er alt for meget god musik at høre denne dag! Og det lægger blødt ud med SCHULTZ & FOREVER's smukke akustiske folkpop (Pavilion 14.30). Hvis man er plaget efter søndagens udskejelser kan man blive liggende på græsset ved Pavilion og lytte til SO-SO ECHO og deres fine synth pop med smag af storbytristesse og ensomhed (Pavilion kl 16.00). Når energien så er ved at være oppe igen er der ung elektrofest man kan danse til med URBAN CONE (Pavilion 17.30).DRÅPE er norsk støjende poprock og sideordre til aftensmaden (Pavilion 19.00) og aftenens fest går for alvor i gang når vores nyeste elektropop prinsesse MØ med den dirty street attitude går på scenen (Pavilion 22.00) og den fortsættes af LEMÂITRE og deres særdeles lækre frankofile og funky disco (Apollo 22.30)
Tirsdag:
Ovenpå sådan en travl mandag, kan det være godt med lidt ro på og POSTILJONEN leverer det med deres 80'er klingende drømmepop for sentimentale sjæle (Pavilion 16.00). Derefter bliver aftenen en tand vildere når norsk natur manifesterer sig i form af BENDIK's tunge og forblæste elektropop (Pavilion 20.30)
Onsdag:
Det går rigtig godt for debutanten KRISTINA RENEE og hun kommer garanteret til at tage sig godt af de tømmermandsramte med sine melankolske popsange der lægger en let kølig hånd på en hed pande (Pavilion 14.30). Men når THE WOKEN TREES går på med deres mørke og dystre støjrock er der ingen kære mor (Pavilion 17.30) og de unge talenter fra BABY IN VAIN fortsætter det musikalske stormvejr med deres bud på klassisk tung stonerrock (Pavilion 22.00).
Torsdag:
Når festivalpladsen åbner er det fedt med god tid til at komme rundt og se sig omkring, genkende det gamle og opleve det nye og når så man har fået suget stemningen godt til sig, så sætter THE LUMINEERS gang i den fælles folkefest med deres omrejsende folk med klap, kor og hele møget. (Odeon 19.00). I en helt anden boldgade finder man SAVAGES der er nogle debuterende punkpiger med tungsindige tråde tilbage til bands som Joy Division (Pavilion 20.00). Har man brug for at blive i det folkede gear kan man også bare vente på unge JAKE BUGG. Jeg forestiller mig aftensol og en god mojo på vej op (Odeon 21.00) Aftenens fest kan gå to veje; der er dj kollektivet C2C der med garanti sørger for ægte vild dansefest, når de mikser alt det der ikke kan få dig til at stå stille (Cosmopol 22.00) eller det kan blive den uforudsigelige syrede fest med ANIMAL COLLECTIVE hvis avantgardistiske pop ikke kan sættes i bås (Arena 22.30). Natten kan sluttes af i dejligt svensk selskab når kunstnere som Lykke Li og Peter, Björn and John danner fælles musikalsk front under navnet INGRID (Orange 01.00).
Fredag:
Mega seje og let skræmmende rock dude HENRY ROLLINS optræder hele tre gange under festivalen denne gang uden band men som spoken word artist med hårdtslående humor og det skal jeg sgu opleve (Odeon 13.00). Når man så skal repareres efter de orale tæsk vil jeg anbefale at lade sig nurse af norske HIGHASAKITE og deres luftige alternative pop i familie med Lykke Li (Pavilion 14.00). Og der er mere fra den skandinaviske skuffe hvis der er brug for at chille; SOHN er en perfekt blanding af singer/songwriter fyr og lækre organiske elektroniske beats og cut ups (Gloria 16.00). Og så er der for alvor festival på flowerpower måden når JONATHAN WILSON optræder med orgel, langt hår og hele molevitten (Odeon 17.00). Fredagen er lang og hvis der er tid så smutter jeg forbi de meget populære OF MONSTERS AND MEN og den islandske folkefest de i bogstavelig forstand er garanter for (Arena 18.30). Såfremt nysgerrigheden er intakt bliver SUUNS mystiske, skæve eksperimenterende lydunivers næste stop (Pavilion 20.00). Før eller siden skal man jo rave lidt rundt i en koger og mon ikke CRYSTAL CASTLES og deres iskolde electronica kommer i en storladent indpakning (Arena 01.30). Kan benene bære så traver jeg tilbage til Pavilion og hører THE BLUE ANGEL LOUNGE. Jeg er en sucker for den dystre rock med ildevarslende undertoner (Pavilion 02.00)!
Lørdag:
Efter en lang nat er det naturligvis EFTERKLANG der med smuk storladen pop børster støvet af lørdag (Arena 16.00). Og forkælelsen fortsætter med Islands nyeste talent ÁSGEIR TRAUSTI, som med sin følsomme poetiske stil er i familie med en semi elektronisk Bon Iver (Pavilion 17.00). Og lidt hen i samme kategori er jeg stødt på NILS BECK der minder mig om sidste års succes Perfume Genius i elektronisk skandinavisk udgave (Gloria 19.00). Men det bliver nok en lidt kort koncert, for det bliver hurtigt tid til at samles foran Orange til en af de få koncerter, hvor der virkelig kan synges med når THE NATIONAL går på med deres efterhånden klassiske melankolske rock (Orange 19.30). Derfra er det videre til noget knap så kendt men vældig lovende; UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA, som er sommerstenet og småflippet syrerock (Pavilion 21.00). Man skal have været i isolation for ikke at have hørt om QUADRON og jeg er lige så tiltrukket af deres moderne soul fyldt med længsler og sensualitet as the next guy (Odeon 21.30). Anderledes storladent bliver det at opleveSIGUR RÓS og den symfoniske stemningsklyngebombe af en anden verden som de leverer (Arena 23.30). Endnu engang står nattens fest muligvis mellem to helt forskellige kandidater og alt efter stemning vælger jeg enten GOAT der lugter af 60'er flip med afrobeats og ikke af ged (Pavilion 01.30) eller CHASE & STATUS for hvis jeg skal rave nogle steder nogensinde så kan det lige så godt lugte af 90'erne imens (Orange 02.00). Til at slutte af på (hvis jeg stadig eksisterer der) runder WHEN SAINTS GO MACHINE af på deres elegante og køligt flirtende elektroniske alternative popmåde (Arena 02.30). Og godnat siger jeg bare så!
Søndag:
For de efterhånden udmattede festivalgængere kan man blive vakt til live igen med WINTERGARTEN og deres barnligt uskyldige spilledåsepop, utrolig fint og glædesfremkaldende (Pavilion 13.00). Når man så er moden til at få lidt livslede (dog tilsat underfundig humor) går man til JOHN GRANT. Der får man alternativ skarp og ærlig sangskrivning fra en knudret sjæl (Odeon 16.30). Der findes en god slat rock på festivalen, men det er altså ikke mange der er så gennemført cool som BLACK REBEL MOTORCYCLE CLUB - der er dømt gedigen beatrock for alle de sortklædte (Orange 16.45). Aftenens første dilemma står mellem de små underdogs PINKUNUIZU og deres totalt uhåndterlige, eksperimenterende og venlige miskmask (Pavilion 19.00) og giganterne QUEENS OF THE STONE AGE's tempofyldte ud af landevejen ørkenrock (Orange 19.00). Og knapt er det dilemma overstået før det næste melder sig; nemlig det mellem Cool americana/country indierock med CALEXICO (Odeon 20.30) og smørmanden MIGUEL (Arena 20.30), for skal jeg se RnB må det sgu blive ham der tager den sveddryppende arv fra Prince op. Finalen er jo de legendariske elektroniske forfædre fra KRAFTWERK (Orange 22.00) og selvom jeg aldrig har nørdet dem, så er deres musik nok med på soundtracket til de flestes liv i et eller andet omfang og jeg skal da også hen og lure på robotterne.
Det var det. Det eneste man kan ærgre sig over på forhånd er, at man uden tvivl kommer til at træffe forkerte valg indimellem og gå glip af det der lyder som årets koncert på ens begejstrede venner. Men i det her overflødighedshorn af oplevelser må man trøste sig med, at der fandenfisme er helt utroligt mange koncerter og begivenheder der kandiderer til årets. God fornøjelse til alle og pas godt på hinanden i festivalkulleren!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar