Chrome Sparks på Loppen 31.08.13 |
Den sidste tids drilske sensommervejr er efterhånden kravlet ind i mit hoved og har sendt mig under slumretæppet med the. Men forhåbentlig har krop og hjerne vænnet sig til at efteråret er på vej, når næste weekend slutter måneden af med en bred vifte koncertmuligheder. Jeg kommer selv til at stå og glo måbende på fænomenet Mike Patton som har fascineret mig i rigtig mange år og jeg glæder mig til at opleve hans musikalske genialiteter for første gang siden jeg så hans bedst kendte band Faith No More på Roskildes orange scene i 09.
2 neo folk bands med smag af middelalderlig folklore både voldsomt og skrøbeligt.
Fre 30: Kissaway Trail + Tako Lako m.fl. på Studenterhuset fra kl 16.30 for 0 kr.
Immatrikulationsfest for alle de nye studerende og en god anledning til fest for alle andre også.
Fre 30: Black Market Karma + Wonderland på Loppen kl 21 for 60 kr.
To gange psykedelisk rock til den udflippede fredag aften.
Lør 31: Tomahawk i Store Vega kl 20 for 285 kr.
En af verdens sejeste og bedste sangere, Mike Patton, gæster Vega med et af sine vanvidsdrevne og totalt utilregnelige art metal bands. Uanset smag kan det kun blive virkelig interessant.
Lør 31: Chrome Sparks på Loppen kl 21 for 100 kr.
Elektronisk vintage pop med smæk på de henførte følelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar