Mykki Blanco 26.10 i Vega |
Efter en hel (ganske fornøjelig) uge afsted på koloni med 35 børn, røjsere, snotnæser og Gangnam Style på repeat, var det en kærkommen omend udmattet hjemkomst til København og det velkendte koncertliv. Og fredag aften stod jeg så semikvæstet i Store Vega og så When Saints Go Machine. Eller rettere lyttede til deres fascinerende lydcollage af elektroniske genresammenvævninger og blev som alle andre duperede over det vilde laserlysshow som lagde sig som tyk flødeskum ovenpå den musikalske lagkage. WSGM er med tiden blevet rigtig interessante for mig, fordi de på den ene side er enormt uforudsigelige i deres udtryk og på den anden side hjælper mig ind i og oversætter nogle af de elektroniske subgenrer som ellers har været fremmed land for mig. Og så har de på scenen en energi og tyngde som jeg kender fra rockkoncerterne og det gør mig i sidste ende både tryg og passende udfordret.
Nu skal jeg bare liiige indhente noget søvn over de næste par dage og så er jeg helt klar på at komme ud og opleve fx det her udvalg af helt geniale koncerter:
Tir 22: Half Moon Run i Lille Vega kl 21 for 130 kr.
Eksperimenterende indirock med intens nerve og canadisk blåstempling.
Eksperimenterende indirock med intens nerve og canadisk blåstempling.
Debuterende dansksproget alternativ pop og en dj der forstår at starte weekenden op på en kold torsdag. (lyt til nummeret Rebel til højre i Deezer playeren)
Tor 24: Sort Kat Hvid Kat + Kvindebandet på Musikcafeen kl 21 for 50 kr.
P6 Beat har også fået øje på Sort Kat Hvid Kat
Tor 24: Sort Kat Hvid Kat + Kvindebandet på Musikcafeen kl 21 for 50 kr.
P6 Beat har også fået øje på Sort Kat Hvid Kat
Fre 25: Lightning Dust i Ideal Bar kl 20 for 90 kr.
Blid, let melankolsk synthpop fra et fjernt drømmeland.
Fre 25: StuckTogetherPieces + FABL på Rust kl 23 for 60 kr.
Natkoncerter med to elektronisk baserede bands der trækker lidt referencer fra Turboweekend og WhoMadeWho.
Fre 25: StuckTogetherPieces + FABL på Rust kl 23 for 60 kr.
Natkoncerter med to elektronisk baserede bands der trækker lidt referencer fra Turboweekend og WhoMadeWho.
Lør 26: Mykki Blanco i Lille Vega kl 21 for 140 kr.
Det er ikke kun for at "se giraffen"... jeg tror faktisk, at queer rapperen kan give mig et frisk nyt indblik i hiphoppens verden. (Afterparty på Stengade)
Lør 26: Dent May på Stengade kl 21 for 60 kr.
Muligvis den amerikanske udgave af Jens Lekman. Charmerende og skæv pop.
Søn 27: Tindersticks i Koncerthuset kl 20 for 350-400 kr.
Højt agtede veteraner og forgangsmænd for stemningsfuld og melankolsk indierock.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar