Blaue Blume d 17.01 i Ideal Bar |
Endelig er det tid til at vende tilbage til de dunkle spillesteder og nyde stemningen og mangfoldigheden derude. Det sidste stykke tid har handlet om alt muligt andet og nu skal det ændres! Okay, jeg kan for mit vedkommende ikke fylde siden her med endeløse tilbud endnu, men lad os da lige tage en rolig opstart, som alle kan følge med i...det kommer snart nok til at gå hurtigt. For denne gang handler det om at fylde næste weekend ud med god musik. I nytårets tegn kan jeg afsløre at et af mine personlige nytårsfortsæt er at gå mere ud helt alene og lytte uforstyrret til alt det jeg overhovedet finder en lille smule interessant. Skål på det.
Fre 17: Blaue Blume i Ideal Bar fra kl 20 for 70 kr.
En art poetisk dansk alternativ rock med en fascinerende alsidig stemme i front der i sine lyse sarte toner kan minde lidt om Nikolaj Vonsilds (When Saints Go Machine). Spændende og smukt!
Lør 18: Lanterns On The Lake i Ideal Bar kl 20 for 90 kr.
Engelsk historiefortællende indierock med indimellem storladne postrock elementer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar