Gå lige ud og hør her! (uge 18)

Wildbirds & Peacedrums

Mmm, sikke en weekend! Nu smager det virkelig af sommer...og af lyserøde cava bobler og is. Fredag blev til en gigantisk fest sammen med Whomadewho og et vanvittigt tændt publikum. Jeg har før med udelt begejstring beskrevet en koncert med festaberne, så det bruger jeg ikke flere linjer på, men jeg kan tilføje, at der denne gang fløj crowdsurfere ud over gulvet som var det et fjendtligt missilangreb med ølbade og ufrivillige kindheste som følgesvende. Pludselig føles Roskilde enormt tæt på! Men altså, kan det blive ret meget mere herligt? Næste uges program er spartansk og det kan aflæses på koncertkalenderne at det glitrende og flamboyante Eurovision kommer til byen. Om lidt er det halve København omdannet til et fabelagtigt freakshow og jeg kommer selv til at få nogle førstehåndsoplevelser undervejs. Mon ikke der falder et par ord af på vejen om det. Hvis man ikke har alt for travlt med at grille og drikke kold rosé og øller i solen, så kan man krydre en lille smule med disse koncerter:

Ons 30 apr: The Liberty Balance + Ekko på Loppen kl 21 for 60 kr.
Jeg er en sucker for dybe mandestemmer og i The Liberty Balance findes manden der tager medaljen. Stemningen er ensom, melankolsk americana folk med udsigt til en støvet ørken i sort/hvid. 

Fre 2 maj: 60 min of Wildbirds & Peacedrums i Store Vega kl 20 for 190 kr.
Duoen der normalt klarer sig fremragende med vokal og percussion slår pjalterne sammen med byens symfoniorkester og giver Vegas publikum en ganske usædvanlig oplevelse.

Fre 2 maj: Bendik på Kulturhuset Islands Brygge kl 20 for 80 kr.
Bombastisk norsk elektrorock der forener klassiske rockelementer med tung electronica i naturkraftlignende energiudladninger.

Interview med The Mountains

 

 Tilbage i 2003 hvor vi ikke snakkede om at være hipstere eller nørdede den og den subgenre af indie, der sang jeg hengivent med på at artgirl ville møde artboy og fornemmede, at der bag den melodiske, lette pop måske lå en ironisk distance til karaktererne og måske også til genren pop. Når jeg nu sidder og bladrer i booklet'en til Moi Caprice' album Once Upon A Time In The North hvor nummeret stammer fra, giver den naturskønne tematik omkring sanger Michael Møllers nyeste projekt The Mountains god mening. Hver side i bogen har smukke billedcollager af bjerge, skove og floder. Og nu er de bjerge og floder ført videre i en rendyrket storslået kærlighedserklæring til popgenren. Siden multitalenttrioen Frederik, Fridolin og Michael endelig fandt sammen om at lave albummet The Mountains, The Valleys, The Lakes og udgav singlen The Mountains har de været et varmt emne og folk (folk er også mig) lader sig velvilligt føre afsted over bjergkammene i høje luftlag sammen med dem. På lørdag spiller The Mountains på Vega og jeg har fået lov at stille dem nogle spørgsmål på forhånd. Og så vil jeg hermed anbefale alle at komme ind op opleve gruppen sammen med mig!

- I er alle tre erfarne og produktive kunstnere i den danske musikbranche. Hvordan fandt i sammen om at skabe The Mountains?
Fridolin producerede tilbage i 2005 den anden plade med Michaels band moi Caprice. Her spillede Frederik også en lille smule guitar. Det var reelt første gang, vi samarbejdede med hinanden. Et par år efter foreslog Fridolin, at vi tre skulle lave en plade sammen. Vi mødtes nogle gange og fik ideen om at udleve en fælles kærlighed for store popsange i dette nye projekt. Det tog så bare ca. 5 år, før vi reelt realiserede drømmen.

- Jeres debut har været længe undervejs. Hvad opholdt den?
Selvom vi alle virkelig havde lyst til at begynde at lave denne plade sammen, er vi også allesammen travle mennesker. Der var hele tiden andre ting i kalenderen, og derfor passede det bare aldrig ind at kaste os over dette. I slutningen af 2012 blev vi enige om, at nu skulle vi igang - nu ville vi endelig ha' kickstartet den plade, vi havde talt om i flere år. Vi tog i studiet i Sverige og begyndte at skrive, indspille og producere på én gang. Det hele kom meget let. Vi færdiggjorde pladen indenfor det næste halve år, hvor det hele voksede fra at være et løst defineret pladeprojekt til at være et band.
 

- The Mountains er i mine ører storladen synth pop med Michaels umiskendelige melankoli som spydspids. Hvem vil I gerne ramme? Og hvad inspireres I af?
Jeg tror ikke, man som sangskriver tænker så meget på, hvem man vil ramme. Vi gav os egentlig bare til at lave noget musik, som vi selv kunne lide. Og som vi ikke følte, vi havde lavet før i andre bands og projekter. Vi vidste, at vi gerne ville lave popmusik, men var som sådan ikke inspireret af noget bestemt. Inspirationen opstod egentlig, så snart vi kom i studiet, fordi vi bare fandt et godt fælles drive.
 

- Hvad håber I, at publikum oplever under jeres koncerter?
En overdådig og episk samling popsange.

- Hvad kan I anbefale fra VEGAs yderligere program?
Chorus Grant: Fantastisk sangskriver. Fantastisk ny plade.
Phosphorescent: Stemningsfulde art-countrysange. Deprimerende på den gode måde.
Christoffer: Ny dansk popstjerne med stærke sange. Og produceret af to fra The Mountains.

 

  

Gå lige ud og hør her! (uge 17)

Jomi Massage 23.04.14 på Jazzhouse

Påsken har vist sig fra en helt pæn side og krydret fridagene med solskin og ægte forårsfornemmelser. Nu er Dr. Louises bro uigenkaldeligt indtaget af solskinshungrende hipsters i alle farver og former og de hjemmebyggede lydanlæg er også ved at være køreklar igen. Det er skønt at opleve den tiltagende energi og det spirende mylder! Jeg tilbragte et par rolige dage hjemme i Aarhus og returnerede beriget med min fars gamle pladespiller og to kasser fyldt med mange klassiske og adskillige (for mig) uopdagede rock perler. Nu kan shuffle funktionen på min Iphone for en gangs skyld få en pause og så kan den ædle kunst at lytte til et album fra ende til anden få en revanche. Ikke en dag for tidligt!  

Ons 23 apr: Lovespeed på Loppen kl 21 for 40 kr.
En meget interessant stemme i forgrunden for debuterende pop rock af solid klassisk skuffe.

Ons 23 apr: Jomi Massage på Jazzhouse kl 20 for 110 kr.
Eksperimenterende, artcy og uforudsigelige Signe Wille-Jørgensen optræder med prominente gæster.

Fre 25 apr: The Brazierlights In The Window + Rosenthal + Go to Sleep på Rust kl 20 for 40 kr.
Shoegaze, dreampop og støjrock - noget for alle serveret af tre unge talenter.

Fre 25 + Lør 26 apr: Offspring i Tivoli for 150 kr. (eller alm. entrebillet pr. dag)
Tivoli har også taget festivalkonceptet til sig og omdanner parken til at være et rent musikalsk forlystelsesshow af dimensioner, når 45 bands spiller over 2 dage.

Lør 26 apr: The Mountains i Lille Vega kl 21 for 140 kr.
Storladen, stemningsfuld pop med Michael Møllers melankolske stemme og tekstunivers i spidsen.

Lør 26 apr: Sheerwater + Jesca Hoop på Loppen kl 21 for 130 kr.
Anmelderroste amerikanske navne der trækker på energisk folk rock og singer/songwriter traditioner.

Lør 26 apr: San Fermin på Rust kl 20 for 80 kr.
Indiepop ensemble der med din skæve og vidtfavnende kvaliteter umiddelbart minder mig om især Dirty Projectors og Sufjan Stevens.

Søn 27 apr: Simone Felice på Loppen kl 21 for 75 kr.
Simone har turneret med Bright Eyes og det fortæller mig, at han er en mand med noget på hjerte. Det skinner da også igennem i hans blødende, følsomme melodier.

Gå lige ud og hør her! (uge 16)

Israel Nash 16.4.14 Musikcaféen

April måned er virkelig en måned hvor det tager fart med koncertkalenderen for mit vedkommende. Hver weekend står på koncerter både fredag og lørdag, dog på divergerende sider af en bar. I fredags så jeg den unge røde krøllebølle King Krule og selvom jeg ikke er overbevist fan som resten af Pumpehuset i det store hele lod til at være, så gjorde han så absolut indtryk. Både han og hans lige så unge band er virkelig dygtige musikere og de formår på mystisk vis at jonglere helt hjemmevante og overlegne rundt i et miks af funky jazz med soul og rytm 'n' blues undertoner, imens Krule selv har en attitude som en hip hopper og brøler, vrænger og mumler som en mand, der står den halve tid på et engelsk fodboldstadion eller på pubben og den anden halve del surmuler på sit teenageværelse. Jeg var personligt lidt forvirret, men King Krule formåede at brænde totalt igennem med stædig overbevisning og selvsikkerhed. Jeg pønser lidt videre på hvad jeg skal føle for ham... I går aftes fik jeg verificeret, at der er noget om snakken, da The Minds of 99 opvarmede Store Vega med iskold intensitet i deres danske form for elektronisk postpunk. Næste weekend vil jeg fejre påsken ved at lade mig forbande af et band der excellerer i scenenærvær.

  

Man 14 apr: Kurt Vile (solo) på Bremen kl 20 for 215 kr.
Populære Kurt med de fine singer/songwriter melodier og flotte guitarspil giver intimkoncert. Hygge!

Tir 15 apr: Mighty Oaks i Ideal Bar kl 20 for 80 kr. (Få billetter!)
Folk pop på en flerkulturel baggrund med med americana som drivkraft og en reference til landevejen så vel som til den grønne skov.

Ons 16 apr: Israel Nash på Musikcaféen kl 21 for 100 kr.
Amerikansk folk rock med tydelige referencer til især Neil Young.

Fre 18 apr: I'll Be Damned på High Voltage kl 23 for 70 kr.
Drengene der lige er blevet udtaget til Karrierekanonen spiller solid tung AC/DC rock med lige dele oprigtighed og humor og så har de en rock 'n' roll prædikerende frontmand af djævlens nåde.

Lør 19 apr: 4 Guys From the Future + Heimatt på Stengade kl 21 for 80 kr.
4 Guys har virkelig fået berettiget god omtale med deres nye andet album Adagio. Det fantastiske nummer Nothing To Say som kan høres her i indlægget minder mig om noget Blur kunne have lavet på deres senere år.

Lør 19 apr: Tudsegammelt på Pumpehuset kl 22 for 80 kr.
Tudserne, der integrerer støvet kontrabas og tuba med hip hop beats og rim om hverdagens betragtninger på svedigste vis, holder release på deres nye 10' tommer.

Lør 19 apr: When Saints Go Machine i Store Vega kl 21 for 200 kr.
Det tog mig i virkeligheden lidt rigeligt længe at anerkende dem, men som ung i 90'erne med en kærlighed til Massive Attack, Portishead og Tricky er de fuldstændig i naturlig forlængelse og pissehamrende dygtige arvtagere.

Lør 19 apr: Annasaid + Pale Collection + Mountains and Parachutes på Rust kl 20 for 40 kr.
Annasaid fejrer release med dobbeltop på opvarmning. Deres nye rytmedrevede lyd giver mig associationer til Local Natives på speed. Ikke dårligt i mine ører.

Video forpremiere med Temple!

Det er kommet mig for øre, at denne københavnergruppe efter en EP i 2013 nu er ved at slippe første udspil fra deres første kommende album. Albummet udgives først til september, men indtil da har vi fornøjelsen af at lytte til nummeret Celeste, der får det til at sitre i nakkehårene på mig af fornemmelser som dyb tristesse og mørk ensomhed og så alligevel anelsen af en ukuelig viljestærk skønhed, der spirer et sted i mørket.

Temple beskriver selv deres spil med dualisme sådan her:

”Farvet af på den ene side glæden ved kunsten og musikken, på den anden depressioner, kærestesorger, sygdom og dødsfald er vores musik en insisteren på skønheden under støjen og det meningsfulde ved livets skyggesider. En særegen skønhed der opstår i livets og musikkens spændingsfelter og efterlader melankolske kompositioner, der må opfattes som både smukke og depressive, stille og støjende”.

Bandet eksperimenterer med at mikse reallyd, ukonventionelle lydgivere og rytmiske instrumenter sammen til, efter Celeste at dømme, melankolske og længselsfulde kompositioner med en art filmisk karakter. Se nedenfor den flotte video til Celeste, som rammer den bristefærdige stemning så fint og som jeg har fået lov at have forpremiere på.
Jeg har før oplevet Temple live og skrevet om deres præstation i indlægget her. Jeg vil se frem til at opleve dem spille igen til sensommer, når de fx optræder i det spændende innovative kulturkoncept Dome of Visions.   

Gå lige ud og hør her! (uge 15)

Dark Horses på Beta 11.04

En dejlig musikalsk weekend er overstået. Efter festlighederne med Cults i fredags nåede jeg lige at høre det meste af Dad Rocks! koncert på Studenterhuset lørdag. Dad Rocks! har lige udgivet sit 2 album Year of the Flesh som jeg kan anbefale, at man går ind og lytter til lige her.  

April fortsætter med lækre koncertoplevelser i vente og nu ser jeg frem til at det bliver fredag igen og jeg skal ind og opleve King Krule på et udsolgt Pumpehus. Men det er ikke den eneste koncertmulighed på fredag, se bare her:

 

Tor 10 apr: Teen Daze på Ideal Bar kl 21 for 100 kr.
Hvis der midt på ugen er brug for at skrue helt ned for tempoet og zone mentalt ud for en stund, så giver Teen Daze det low fi elektroniske supplement til projektet.

Fre 11 apr: Ane Trolle på Loppen kl 21 for 140 kr.
Ane Trolle har på sine egne udgivelser en lækker, sprød og lidt melankolsk soulet feeling som forkæler øregangene.   

Fre 11 apr: Dark Horses på Beta kl 22 for 100 kr.
Hypnotisk, drævende og let psykedelisk dark-pop med tendens til støj og feminin mystik.  

Fre 11 apr: Shiny Darkly + Metal Ghost på Jazzhouse kl 19.30 for 85 kr.
I forbindelse med CPH PIX bliver der vist nye spændende musikvideoer og spillet to gange intense post punkede koncerter.  

Lør 12 apr: Workers In Songs på Loppen kl 21 for 70 kr.
Jeg oplevede Workers In Songs på Uhørt Festival sidste sommer og for satan de kan sætte en festlig stemning igang med deres maniske og hæmningsløse countrymusik.

Lør 12 apr: Roskilde Rising i Lille Vega kl 21 for 100 kr.
Der er noget for enhver smag når Roskilde varmer op til sommerens festival med nogle af de nye talenter. Kom og Communions, Mont Oliver, Blaue Blume og The Awesome Welles.

Lør 12 apr: Ulige Numre + The Minds of 99 i Store Vega kl 20 for 180 kr.
Ulige Numre behøver næppe introduktion længere, men deres opvarmning er de vældig interessante powerpop drenge i The Minds of 99 der med hårdtslående kolde beats og skarpe danske tekster skal få min primære anbefaling i dag. 

Cults - en art kærlighedshistorie

  

Jeg havde ikke det store vidensgrundlag om new yorker bandet Cults, da jeg gik til deres koncert i Lille Vega i går aftes. Min veninde havde faktisk bare solgt det på, at de var et sødt kærestepar. Jeg trængte til at opleve noget ukendt og overbevisende og heldigvis fik jeg opfyldt det behov med det efter sigende nu forhenværende kærestepar (ikke efter aftenen i går i øvrigt). Lille Vegas scene var puttet godt under en blød dyne af rødt lys og bagtæppet bestod af fjernsynsskærme med støj på, som ret passende gav mig en fornemmelse af at være med i filmen Requiem for a Dream. Som den eneste oplyste stod sangerinde Madeline Follin i en rød spot og lignede lidt en genert skolepige, der helst ikke ville sige noget og pillede nervøst ved sit lange hår. Publikum var ellers helt med Cults fra første strofe og den perfekt fyldte sal emmede af begejstret kærlighed til bandet. Faktisk var det næsten som om bandet syntes at få for meget publikumsopmærksom. "You guys are the best clappers we ever had" sagde Madelines mandlige modstykke Brian Oblivion efter et par numre og så bad han os være stille, så deres guitarist kunne koncentrere sig om en svær intro på næste nummer. Folk shyssede straks på hinanden men mange havde alligevel svært ved at styre begejstringen og spontane wuhu og klap måtte tysses diktatorisk ned rundt om i salen. Cults bevæger sig musikalsk et svært charmerende sted mellem tidlig 60'er agtig doo-wop bubblegum pop, dark disco og en snert punket støj. Hverken Madeline eller Brian er de store sangere i min optik, men de har en uomgåelig charme i deres tilgang til let naiv poprock med melankolske introverte teenage undertoner. Hun har masser af rumklang på sin lette lyse vokal, vugger koket og virker lidt utilpas i rampelyset, han har mere underspillet rock n' roll attitude, slingrer rundt med skiftevis guitar og keyboard og sætter sig indimellem på gulvet og spiller. Under ekstranumrene går det op for mig at de står bag nummeret Know What I Mean, som jeg indtil nu kun har hørt i en eller anden reklame og som er en fantastisk fin ballade. Et deltagende og begejstret publikum betaler sig som sædvanligt og både Madeline og Brian takker tydeligt benovede af med at kåre os som det bedste publikum de har haft på denne tur. 

I den næsten tomme sal kommer Brian og deres guitarist Nathan senere ud og går omkring. Jeg stopper Nathan og takker for koncerten. En hjerneblødning får mig til at glemme at benytte lejligheden til et hurtigt interview, men jeg får mig da en sludder om New York og nogle turisttips til min kommende efterårstur derover og vist også lidt inviteret mig selv til at møde ham derovre...  

Madeline Follin

Brian Oblivion