Mø - New York baby

Den årlige dametur udenlands er i år gået til New York og som repræsentant for musikgenren som forlystelsesmulighed havde jeg trawlet nettet for mulige koncerter vi seks piger kunne gå til og få en ligeligt god oplevelse ud af det. New York byder på alenlange koncertkalendre for hver eneste dag, men da vi så at Mø spillede i samme tidsrum som vores ferie var det helt klart, at det var hende vi skulle krydre ferien med. Jeg må ærligt erkende, at jeg ikke har været så ramt af Mø, at jeg har søgt hendes koncerter i Danmark, men det skulle selvfølgelig ikke forhindre mig i at få en koncertoplevelse ude sammen med mine damer i selve NY. Vi ankom til Webster Hall som i sin sal minder om store Vega med balkon og ca samme kapacitet. En eller anden booker der skulle skamme sig havde forplumret aften i sin spæde start ved at lade en ung pige, der var et sølle men direkte plagiat af Mø, opvarme og ved Gud, jeg foretrækker at tie fremfor at kritisere, men det gik riiigtig skidt. Hun lignede Mø, havde skaffet sig 90'er stilen, nogle drenge på beats og en facon der mindede om Mø's publikumssøgende stil. Desværre sang hun pivfalsk, havde nul troværdighed og ingen fængende numre. Et udsolgt Webster Hall sal så misbilligende på hinanden og selv det lille crew der havde fan t-shirts på forholdt sig i stiltiende ro. Til gengæld lød det som en lettet glædesrus der løftede sig da Mø gik på og lynhurtigt gav det mening for mig, at hun har fået det ry hun har. Holdet havde fået stablet et enormt professionelt sæt sammen med visuals, live guitar (ja, det overrasker mig at de karakteristiske klingende riffs bliver spillet live, kudos for det) og en blæsersektion. Det gjaldt om at holde øje med hende, for vips stod hun nede på baren i salens modsatte ende og sang og vips var hun oppe på balkonen. Hun har jo ikke en specielt stor stemme men hun har et fedt småhæst knæk og der er virkelig god symmetri mellem den og den lidt afdæmpede lydproduktion, som fra begyndelsen har været kendetegn for hende. Når det så er sagt, så jeg hende gerne have et par numre, hvor hun kunne knalde endnu mere ud og give den som den rockpige hun tydeligvis også har i sig og nummeret Don't Wanna Dance, som hun sluttede af med, gør det ikke helt for mig. Men Mø forstår at vise, hvordan det ser ud når man virkelig føler sin musik. Det kan godt være, at jeg ikke føler det helt lige så tydeligt, men hun er fascinerende dygtig og klart en af vores mest talentfulde unge damer! 

Kærlig hilsen seks danske damer i New York der var lidt for gamle til Spice Girls men måske godt lige engang imellem kunne sætte dem på til en fest og gøre lidt grin med dem men måske alligevel allerinderst gemme en guilty pleasure for dem...who doesn't.