Kitty Wu + The Woken Trees

Kitty Wu

I går lagde Huset i Magstræde / Musikcafeen scene til en koncert med Kitty Wu og som skrevet i mine anbefalinger er det noget tid siden at bandet har figureret på min indre playliste. Men det er absolut noget der skal ændres på. Den lille intime scene var med til at give en følelse af, at vi der var kommet tilhørte nogle særligt indviede, der havde forstået at dedikerede mænd kan lave bidende rock med meget få virkemidler, der stadig går i kødet på en. Kitty Wu formår at balancere meget yndefuldt mellem det introverte og helt minimalistiske udtryk og alligevel sørge for at gøre det nærværende og intenst lige når man frygter at det kunne blive kedeligt. Det er en sjælden kundskab en hel koncert igennem! Kitty Wu har for nyligt udgivet albummet Carrier Pigeons - lyt og læs mere her.

Næsten som en kontrast til det nedbarberede rockbillede var The Woken Trees med som opvarmning. Det 6 mand store orkester startede et tungt godstog fra Sin City og kørte det mørkt, maskinelt og konsekvent igennem deres set. Og personligt synes jeg, at det er fedt, at et ungt rockband lige nu kan kombinere 60'er fornemmelse med massive guitar- og elektroniske støjflader og punkede Sort Sol referencer uden at det betyder læderjakker og smørhår. The Woken Trees skulle efter sigende have deres debutalbum lige på trapperne.

Jeg hapsede Kitty Wu's sanger Robert Lund efter koncerten og stillede ham spørgsmålet; hvordan håber i, at folk oplever jeres koncert?

Robert: Det er faktisk meget enkelt. Vi håber, at folk oplever vores musik som et frirum, en slags parentes i livet, hvor der er mulighed og plads til at opleve det, man har brug for. Det er sådan vi selv har det på scenen. Nogle bruger måske tiden på at afreagere eller mindes osv og jeg er sikker på, at folk har oplevet det vidt forskelligt. Vi vil gerne give folk den pause i tilværelsen.