Ducktails (Frost Festival 2013)

Efter lang tids grå vinter og frostbidte fingrer, tæer og kinder var det virkelig på sin plads at blive mindet lidt om sommersolen og letsindet og det var hvad Frost Festival havde på programmet på Stengade i går. Amerikanske Ducktails der føres an af Matt Mondanile (bedre kendt fra Real Estate - og så ikke mere om det) var blevet hentet ind for at lune lidt op under os og det var der ganske mange københavnere der havde grebet muligheden for at nyde godt af. Stengades rå og nedbarberede lokaler var godt fyldt op da opvarmningen Max Gaia var gået af scenen. Og ganske kort om dem; Max Gaias undervands/rumrejse elektronica tilhører nok den kategori, der hos mig hedder 'jaeh?' og der var for mit vedkommende mere tale om en nedkøling end en opvarmning. Men det var vel sagtens et velovervejet valg som Ducktails, efter sigende, selv havde taget for måske at komme til at stå i en endnu mere skærende kontrast til vinterkulden.

 Da Matt og resten af Ducktails kommer på scenen har de under alle omstændigheder en fyldt sal med et opmærksomt publikum og de starter et sæt der hurtigt får folk til at vippe omkring og smådanse på den passende tilbageholdende måde der hører til indiefolket. Ducktails spiller en slags blød guitarbaseret poprock med chillede duvende undertoner af jazz og soul. Matt er hverken nogen stor eller særligt dygtig sanger, i den stil som jeg elsker, men hans uprætentiøse måde at levere en sang på bliver sammen med de chillede guitarrytmer og melodier til en stemning af ubekymret ungdom og sommerlige, friske og grønne stemningsbilleder. Indimellem får man en snert af funky bas og andre gange krydres et nummer med udsyret guitarsoloer, som klart er Mondaniles stærkeste force. Hele gruppen har en ret nørdet og gennemført usexet fremtoning og de lyder nogle gange i mine ører til forveksling som et skoleband der spiller lidt falsk og snublende og Matt stopper flere gange et nummer for at få den rigtige lyd eller start på det. Men vi køber det på grund af uskylden og charmen og det umiddelbare behov for at dele en let og glad stemning. Og selvom jeg ikke er i tvivl om, at musikken i virkeligheden er utroligt professionelt gennemtænkt, skrevet og udført så er dét, som skeptikere sikkert vil kalde arrogance forklædt som uskyldig nørd, et behageligt afbræk fra den mere lytterkrævende og ambitiøse musik. 

    

Efter koncerten var bandet til rådighed i merch biksen og jeg spurgte Matt Mondanile om, hvad han håber, at hans publikum oplever til Ducktails koncerter. Matt svarer med et smil; "jeg håber, at de har haft det godt. At de slappede af, slap bekymringerne og havde det rart simpelthen." Den indstilling passer for mig ganske godt overens med musikken og det har været et rigtig godt match at afholde koncerten på Stengade, hvor scenen er lav og bandet er let tilgængeligt og nemt bliver en del af den fede intime stemning mellem dem og publikum, som er en kæmpe gevinst ved enhver koncert. Og alt i alt blev missionen fuldført for mit vedkommende, for den blå himmel og den lune forårssol kom lidt tættere på for en stund og det var hvad vi kunne håbe på og trængte til!