Elektro Guzzi - Frost 2013

Det føles som en perfekt frostklar aften denne fredag, hvor Elektro Guzzi skal starte Frost Festival op. Jeg har allieret mig med min gode ven der spiller som minimal tech/house DJ og i modsætning til mig kender til det musikalske udtryk Elektro Guzzi kommer med. Jeg har til gengæld udfordret ham ved at forholde sig til at genren bliver spillet live. Vi er ret spændte på, hvad denne åbningsaften vil bringe. Og der er ikke nogen tvivl om, at vi har fundet den rigtige bygning da vi nærmer os Zoologisk Museum, for facaden er helt oplyst af en blå spot. Festivalen har lovet en aften med musikalske overraskelser og den første kommer allerede, da vi stiller cyklerne, for to fantastisk fine lirekassemænd starter deres maskineri op og spiller en fortryllende melodi for de ankommende, der så vidt jeg fangede var komponeret af lirekassemændene selv. Lirekasse er et undervurderet instrument og virkemiddel. Det er en meget speciel eventyrlig følelse de formidler.

Inde i museets foyer er der gjort alt for at byde de første festivalgæster varmt velkommen. Der er gratis øl og en venlig elevatorfører guider os ind i hans hytte, hvor der er Tom Waits på rejsegrammofonen og fører os op til 5 sal, hvor Darwin udstillingen venter. Heroppe er alle skeletterne og de udstoppede dyr i dramatiske positurer badet i isblåt lys og alene udsigten til at få forenet musik med den imponerende udstilling får det til at krible med forventning om en oplevelse udover det sædvanlige. På vores nysgerrige vej rundt i udstillingen hører vi fjerne toner af en violin og efter at have fulgt gangene rundt møder vi en musiker (der viser sig at være Nils Grøndal fra Under Byen) der sampler sine egne forvredne skrig og sin violin på en ganske intens og dramatisk facon.

Da Elektro Guzzi kommer på den interimistiske scene har en ganske bred skare af folk samlet sig foran dem og de lystrer fluks opfordringen til at danse, da trommens bløde beat starter op. Elektro Guzzi lyder som minimaltechno og house men de akustiske instrumenter giver det en naturlig organisk lyd og man forundres hele tiden over hvordan de kan frembringe deres lyde. Bandet er levende og især guitaristen, der mere står på ét ben end to for at skifte pedaler, danser meget med. Det i sig selv berettiger for mig langt mere den måde som technofolket droneagtigt forguder deres DJ.

Sættet spilles i en uafbrudt sammenhæng ligesom var det et DJsæt på en lige så transcenderende facon som den type musik vel plejer at være. Jeg noterer mig imponeret, at deres trommeslager kan holde tre forskellige taktfaste rytmer samtidig og i min optik giver det altså en sejr til mennesket frem for maskinen. Folk danser men den usædvanlige setting indbyder også til nogle går på opdagelse i museet og på den måde bliver det på mange måder fornemme arrangement blødt op og gjort uformelt. Når nu jeg har en kender med mig er det oplagt at få hans oplevelse med og den lyder sådan her: "Jeg er positivt overrasket, jeg vidste ikke at denne type lyd fandtes. Der er mange fællestræk med minimal techno og house i kraft af deres loopede lagvise opbygning af musikken. Men deres akustiske lyd gør dem helt originale." 

Efter koncerten når jeg at hilse på bandet der pakker sammen og give dem det store MusikLarm spørgsmål; Hvad håber i, at folk oplever til jeres koncerter? "Vi håber, at folk hører noget nyt. At kombinationen af lyd og optræden giver dem en oplevelse de ikke har haft før. Vi har altid spillet akustisk og fik lyst til at efterligne de lyde, som vi hørte elektroniske instrumenter give. Den interesse håber vi, at vores publikum også har."

Tak til Frost Festival for en særdeles imponerende og mindeværdig koncertaften!