CTM + The Late Great Fitzcarraldos (Frost Festival 2012)

CTM i en uhyre ringe Iphone kvalitet

 Med andægtig og højtidelig stemning sluttede Frost deres festival af med dobbeltkoncert i kirken på Blågårds Plads. Og selvom kirken var badet i det efterhånden genkendelige frostblå lys, skulle der indenfor varmes op med lækker sommerchillet 80'er kitsch pop. 

Første af de to danske bands, CTM, med Cæcilie Trier i spidsen åbner op for en rendyrket tidsrejse tilbage til 80'erne med skarpe elektroniske trommer, duvende bas og synthlir for alle pengene. Cæcilies dybe stemme ligger blødt gemt væk i baggrunden og giver på numre som Jewel en næsten Sade agtig soul feeling, super lækkert! Det kribler i kroppen for at komme op af kirkebænken og gynge med til musikken, men på trods af det er kirken stadig et imponerende koncertrum. Lyden er stor og rummelig og omfavner blidt os alle sammen. Som afsluttende nummer kalder CTM The Late Great Fitzcarraldos på scenen for at fremføre et cover af Brian Ferry. Jeg kender ikke nummeret, men det er mega lækkert og længselsfuldt udført med klistret guitarsolo af den fedeste slags og en perfekt harmoni mellem Cæcilies mørke stemme og Tobias' lyse vokal.

The Late Great Fitzcarraldos, der består af guitar, bas og keys, har et lidt køligere udtryk, men det er nu stadig noget nær en drømmerejse til solbeskinnede sandstrande vi kommer på med en ret så flamboyant rejseguide i form af forsanger Tobias Buch-Andersen. Og guitarist Jacob Funch har da også iført sig kjortel og solbriller og mangler næsten bare en tropecocktail i den ene hånd og en joint i den anden. De omfavner på sympatisk vis charterferiestemningen når de flere gange afslutter et nummer med at bøje synkront for publikum. Det virker på mig som om TLGF er til i denne verden for at sprede lækre sprøde og afslappende vibes og som om at det er en service de nyder at give os. Med deres nedtonede og kælne chillout bliver det kirkelige rum endda indimellem trukket helt ind i soveværelset og man føler sig gedigent nusset igennem. Jeg synes at fornemme, at noget af publikum står af på det næsten stenede udtryk (måske de der var der for det mere festlige pop CTM leverede), men personligt er jeg hermed officielt forelsket i TLGF og frontmand Tobias Buch-Andersen og hans fine bløde og lokkende moves!

The Late Great Fitzcarraldos

Frost leverede en imponerende række musik events der virkelig cementerede, at det er en festival med ambitioner og visioner og talentet til at følge det igennem. Det har været en fornøjelse at opleve Elektro Guzzi, Ducktails, CTM og Late Great Fitzcarraldos og jeg kan kun sparke mig selv over min forstuvede ankel for at det ikke er blevet til mere. Jeg glæder mig allerede til en ny omgang festival næste år der jo på smukkeste vis kommer med lyset og glæden i den kolde vintertid. Tak!