Adam Green & Binki Shapiro (Loppen d. 22) |
Den kommende uges koncerter rummer i mine øjne stort potentiale for overraskelser. Og der er i virkeligheden ikke så meget mere at sige til det, for hvad er bedre end muligheden for at blive væltet bagover af en ægte musikalsk overraskelse. Det er netop dem der sætter sig som kriblende og boblende minder og som giver koncertgængerens ustoppelige jagt på fantastisk musik mening. Jeg håber, at i går ud og bliver overraskede!
Denne siddende koncert bliver med min forestillingsevne til lidt af en teaterkoncert, for der er et underspillet drama og en eksperimenterende intensitet i Wilsons musik. Spændende og uforudsigeligt.
Tors 21: Kitty Wu + Ring Them Bells på Loppen 21 for 70 kr.
En aften med det dystre, stemningsfulde og støjende.
Tors 21: Ibens på Musikcafféen kl 21 for 80 kr.
Man skulle tro at det var løgn! Men Ibens prøver igen og det må næsten opleves for at være sandt. Jeg savner sgu min blå blå cykel.
Fre 22: Fallula i Store Vega kl 20 for 200 kr.
Vores charmende multi kulturelle svar på Lykke Li følger op med sit 2 album.
Fre 22: Adam Green & Binki Shapiro på Loppen kl 21 for 130 kr.
Sød og lidt skæv indie pop til os der elskede Belle & Sebastian og Mouldy Peaches
Lør 23: Marstall: Lidell i Ideal Bar kl 20 for 0 kr.
Pladerelease fra et overordentligt velovervejet makkerpar der tager sangskrivningens budskaber alvorligt og bl.a står bag den fine fine mindessang til Jonas Thomsen Sekyere.
Lør 23: Husets 43 års fødselsdag på Musikcaféen fra kl 12 for 43 kr.
Huset fejrer sig selv med en lang oplevelsesrig dag. Og på musiksiden kan man opleve Bon Homme, Kristian Leth og White Album. Program afsløres på hjemmesiden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar