Starten er gået, vent på mig Roskilde!

Samaris på Apollo 01.07.14

 

Okay Roskilde, så er vi i gang. Mandag blev den typiske småforvirrede dag, hvor ambitionerne er høje og meget lidt bliver indfriet. Som en slags velkomst blev jeg venligt prikket på skulderen, da jeg pakkede mit taske ud og bedt om at flytte mit telt som holdt ulovligt parkeret. Bevares, jeg vidste godt at den var lidt lakrids, da jeg slog det op i lørdags, men det lå bare perfekt skubbet ind under et skyggefuldt træ. Nå, jeg fandt en ny teltplads imens Blaue Blume spillede. Og imens The Divers spillede fandt jeg min veninde, nogle øl og nogle camps. Efter en lang strabadserende tur til Rising, hvor det lykkedes at fare vild på vejen, nåede jeg det første glimt af en koncert og fik set 3 numre med The Minds of 99. 

Tirsdag havde jeg en anelse mere succes med koncerterne. Den første fine oplevelse var med islandske Samaris, som med deres konstellation af lune beats, snirklet klarinet og islandsk poesi lagde en nænsom og chillet tirsdagsstemning over plænen foran Apollo. Senere på aftenen havde jeg igen fundet vej til Rising scenen, som udover at være placeret på det yderste øst virkelig kun fungerer lydmæssigt, hvis man er præcis foran scenen. Til My Heart The Brave havde jeg indfundet mig på græsset med en white russian i hånden og den tidlige aftensol i nakken og den kombo fungerede rigtig godt sammen med bandets bløde elektropop og Caspar Hesselagers upåklagelige nydelighed. Han har ikke den stærkeste stemme, men han har produceret nogle vældig stærke melodier og et live udtryk der er levende og kriblende. Jeg lurer en ny darling til de følsomme men festglade elektropoppere. Nu er der en dag tilbage at opføre sig tosset i og så begynder "arbejdet" for alvor i morgen med en ægte udfordring; Earl Sweatshirt. Det bliver ikke helt dårligt...

My Heart the Brave på Rising 01.07.14