Moon Duo 22.04 på Stengade |
Lør 04.04 Johnson på Rust kl 01 for 60 kr.
Okay, hvis nu byturen er på Nørrebro, så giv den lige et skud ekstra energi med Johnsons natkoncert og hold den i live til den lyse morgen!
Tors 09.04 De Høje Hæle + Skammens Vogn + Tidlige Armbånd i Lille Vega kl 21 for 140 kr.
Tre gange uregerlige energibundter der vender vrangen på både det danske sprog og din rytmesans.
Man 13.04 Kate Tempest i Lille Vega kl 20 for 120 kr.
En lille pige med en ærlig stemme går Mike Skinner lidt i bedene og leverer hårde historier om den britiske underklasse på kolde kantede hip hop beats.
Tir 14.04 The Districts i Lille Vega kl 20 for 180 kr.
Det er ikke usædvanligt eller nyskabede, men de leverer et godt ærligt miks af americana og bluesrock og Rob Grote's hæst råbende vokal minder mig om Caleb Followill (Kings of Leon).
Tir 14.04 Calexico i Amager Bio kl 20 for 270 kr.
Hvis man er fan af americana genren kan man også vælge de erfarne veteraner i et ofte stort opslået ensemble.
Ons 15.04 Den Sorte Skole i Pumpehuset kl 21 for 130 kr.
DKs måske efterhånden ældste og mest succesfulde DJ gruppe. De kører en lidt mere chillet kunstnerisk stil end i gamle dage - men mon ikke de stadig er garanter for en fest!
Tor 16.04 The Sadies på Loppen kl 20.30 for 120 kr.
De er et ubeskrevet blad for mig, men jeg er ret solgt på deres melankolske 60'er rock og energiske surf.
Fre 17.04 The Staves i Lille Vega kl 20 for 180 kr.
Tre søstre med en fin sans for at blande dejlige folk harmonier med klassiske rock n' roll riffs.
Fre 17.04 East India Youth på Jazzhouse kl 21 for 180 kr
Det er ekstremt betagende, voldsomt, scenisk, smukt og mystificerende det her Wiliam Doyle har gang i. Jeg har ikke en anelse om hvordan det skal forklares, det må opleves!
Ons 22.04 Moon Duo på Stengade kl 20 for 150 kr.
Minimalistisk psychrock og trommemaskiner på den ret så behageligt stenede måde.
Fre 24.04 Maskinvåd på Beta kl 22 for 125 kr.
Er man til det helt gamle Kliche og TV-2 finder man et glædeligt gensyn hos Maskinvåd. Tidligere positive beskrivelser af gruppen findes her på bloggen.
Ons 29.04 Jacob Bellens på Loppen kl 20.30 for 160 kr.
Han er en af vores helt unikke stemmer og sangskrivere og sammen med Skammens Vogn som opvarmere, bliver det en anderledes varm popaften.