Viser opslag med etiketten the new spring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten the new spring. Vis alle opslag

1. mar. 2015

Gå lige ud og hør her! (marts 2015)

Zola Jesus på Vega 11.03


Februar har, på trods af sit relativt milde væsen i år, været mørk og tung på den musikalske front. Jeg har befundet mig i endog vældigt mandigt selskab med Narcosatanicos, Get Your Gun og Solbrud. Noget måske nok en kende tungere end jeg helt egner mig til, men alle voldsomt interessante kunstneriske oplevelser og et spændende kig ind i en musikgenre, der rummer langt mere kærlighed end den umiddelbart bærer præg af. Kærlighed præger også det nye album fra Father John Misty, som jeg har suget på siden dets udgivelse. Hele albummet er mere eller mindre direkte relateret til den smukke mands nye status som ægtemand og jeg elsker hans evne til at lukke ucencureret op for tanker og oplevelser samtidig med at han tilføjer relativt kitchede elementer som mariachi i mikset uden at miste et gran oprigtighed. Jeg kan anbefale alle at lytte til både det nye album I Love You Honeybear og det forrige Fear Fun.
Nu står foråret jo altså for døren og det bør fejres med nogle af de kunstnere, som jeg har valgt at liste nedenfor. Der er rigeligt med muligheder!
     

Ons 04.03 Benjamin Booker i Lille Vega kl 21 for 150 kr.
Klassisk southern rock n roll med tryk på knallertspeederen fra en upoleret ung gut.

Tor 05.03 Ex HexLoppen kl 20.30 for 120 kr. 
Tre poppunkede tjekkede (voksne!) kvinder der med klar kærlighed til uforfinet garagerock for en gangs skyld ikke drukner sig selv i feministisk aktivistattitude eller giver den som babes med guitarer.

Tir 10.03 Pond i Pumpehuset kl 20 for 200 kr.
Med et velfunderet afsæt i psyke-rock tilføjer Pond et forfriskende element a nutty freakyness a la Foxygen og Ariel Pink. Der er dømt fri udspasning til alle lemmer.    

Ons 11.03 Zola Jesus i Lille Vega kl 21 for 130 kr.
Zola Jesus er en alsidig eksperimenterende entertainer. Jeg husker hende fra Melt! Festival som en hvirvelvind på scenen med et køligt, kantet og stormfuldt lydbillede.   

Tor 12.03 Skambankt i Pumpehuset kl 21 for 150 kr.
Det må også godt gå lidt hårdt for sig i marts og nordmændene er garanter for et gedigent og melodiøst energifyrværkeri der slægter Queens of The Stone Age på. 

Tir 17.03 Noel Gallagher's High Flying Birds i Store Vega kl 20 for 395 kr.
Jojo, manden inviterer til at blive hadet eller elsket...jeg forbliver neutral og anerkender bare at han dog har gjort et stort forarbejde for den klassiske rock n' rolls tilbagevending og fortsatte succes.
 
Fre 20.03 The New Spring i Ideal Bar kl 20 for 80 kr.
Meget passende for den nye årstid kan man finde ro, fordybelse og spirende håb sammen med The New Spring aka Bastian Kallsøe og hans sprøde folkmelodier der spirer smukt i sindet.

Søn 22.03 Royal Blood i Store Vega kl 20 for 220 kr.
Alles favorit rockduo behøver vist ikke nærmere introduktion...

Ons 25.03 Say Lou LouLoppen kl 20.30 for 130 kr.
Enhver kan få brug for noget kælen dreampop fra et par smukke unge damer (gerne svenske) og her er muligheden for at chille ud i præcis det selskab.

Lør 28.03 Jessica PrattStengade kl 20 for 140 kr.
Smuk, varm og delikat folkesangerinde der med overbevisende autencitet og æstetisk sans guider en meditativ nydelsesrejse.





27. jan. 2014

Guide til Frost Festival 2014






















Det har været med stor forventnings- og gensynsglæde, at jeg har kunne følge med i udfoldelsen af det program Frost Festival præsenterer i år. Sidste år var det en fornøjelse at bevæge sig rundt i de glitrende vinteraftener og nyde udvalget af skønne koncerter i helt andre formater end vi normalt plejer at få lov til at se dem. Igen i år har de formået at skabe spændende lyspunkter i vintermåneden med et koncertprogram der både har givet plads til de solide og elskede succesgarantier og til de rå uslebne oplevelser med potentialet til at blive de uforglemmelige. Det er gået rigtig hurtigt med billetsalget til flere af arrangementerne, men her følger min anbefaling til resten af programmet, som stadig er tilgængeligt (go go go!!):


6 feb: Eggs Laid By TigersHotel Kong Arthur kl 17.30 for 75 kr.
Brug en sen eftermiddag på et hotelværelse med at lytte til Dylan Thomas digte sat til musik af de svært definerbare og dygtige musikere i Eggs Laid By Tigers. Der er bestemt dømt en æstetisk oplevelse på flere forfinede kulturelle planer. 

6 feb: Indians i Konservatoriets koncertsal kl 20 for 190 kr.
Indians, som er en umådeligt lo-fi følsom flyvetur blandt stjernerne har parret op med et helt symfoniorkester og at høre dem sammen kan jeg ikke forestille mig bliver andet end en gennemført udrensende og smuk oplevelse.

7 feb: Fredagsbar på Statens Museum for Kunst fra kl 16 for 0 kr.
Det i forvejen lækre kulturelle fredagsbarkoncept SMK Fridays har slået kræfterne sammen med Frost og tilbyder tre forskellige popup koncerter. Kun en er afsløret på forhånd og det er med den løjerlige gruppe Spillemændende. Og løjerlig musik krydret med øl og fin kunst er da en vidunderlige måde at fyre op under fredag på.

11 feb: Moonface + The New Spring i Koncertkirken kl 19 for 150 kr.
En mand og hans klaver. Moonface/Spencer Krug der har en fortid i Wolf Parade forbinder koncertpianistens alvor og dramatik med en næsten grungeagtig forbitret stemme og poetiske tekster med et eksistentialistisk snit. Gå i kirken, bekend dine synder og forbered dig på at det skal gøre ondt før det bliver godt.



15 feb: Connan MockasinBremen kl 20 for 150 kr.
Connan er en uhåndterbar og uforudsigelig størrelse. Med hittet I'm The Man, That Will Find You minder han mig om en freaky form for hvid Prince, der svøber sine lyttere i lækker klistret karamellage med masser af soul. Men det skal nok blive langt mere mærkværdigt undervejs, det bliver så lækkert!



21 feb: The MountainsChristian IV's bryggeri kl 21.45 for 145 kr. 
Michael Møller (Moi Caprice) er tilbage i et nyt solidt popprojekt med fortrinlige samarbejdsalliancer og med vanligt store følsomme armbevægelser (eller kyniske hvis de armbevægelser findes) og udsøgt kvalitetsgaranti, som man kender det fra hans hånd.



1 mar: Sohn + GabrielPumpehuset kl 20 for 165 kr.
Der vil blive strøet kaskader af kølige elektroniske beats udover folk i det gamle vandpumpehus, når Sohn inviterer indenfor i det stemningsfulde mørke. Jeg er ikke så tilbøjelig til at blive rørt af minimalistisk elektronisk musik, men der er noget dragende og intenst over Sohns sørgmodige vokal og de enkle men nervepirrende lydflader. 

2 mar: of Montreal + 4 Guys From the FutureBremen kl 20 for 180 kr.
of Montreal er nogle af de garvede, rutinerede hoveder indenfor gakket og ustyrlig indiepop, men jeg må erkende aldrig at have krydset vej med dem før. Det er forhåbentlig en fordums fejl, for i mine ører er der lagt op til den perfekte kærlige, varme og festlige afslutning på årets vinterfestival.
De danske drenge fra 4 Guys From the Future er med som opvarmning og de leverer det lidt mere dybsinde og alvorlige modstykke men er dog bestemt ikke mindre spændende.


Gå ind på FROST's hjemmeside og lær, læs og lyt til mere (og find også flere koncerter og gratis arrangementer end de her nævnte) og skynd dig så at anskaffe billetter, for der er rift om dem. Så ser februar alligevel noget sjovere, varmere og lysere ud og det formildende knus leveret af Frost Festival kan både måneden og alle vi små forfrosne væsner nyde godt af. God fornøjelse!
   

21. nov. 2012

Gå lige ud og hør her! (23+24 nov)

Thee Attacks
Jeg er bestemt ikke den eneste, der er lidt øm overfor drenge med guitarer, så der er da en ganske rimelig chance for, at der er mange som bliver glade for weekendens fortrinlige muligheder for at nyde synet (og nå ja lyden) af disse dejlige skabninger. Der er både det rå, det retro, det kunstfærdige, det smukke, det eftertænksomme, det eksperimenterende. Og det bedste er, at der er frit valg for at putte alle de ovenstående prædikater på samtlige bands alt efter personlig smag og temperament.
 Og så er der for anden gang den lille afstikker, at der på torsdag er mulighed for at se seje Helsinki Poetry og det er jeg altså også nødt til at anbefale for anden gang. Det er på Loppen kl 21 for 80 kr og det er dermed prikken over i'et for dejlige danske drenge med guitarer. 
Værsgo at nyde piger OG drenge!

Fre 23: Maskinvåd i Idealbar kl 20 for 70 kr (inkl en øl)
Der er gang i et ganske charmerende og spøjst rock/lyrik miks hos Maskinvåd, der både leder mine tanker hen på 80'ernes Kliche og 00'ernes Sterling - og det er ikke skidt!

Fre 23: Thee Attacks + Shiny DarklyRadar (Aarhus) kl 21 for 90 kr.
Ung ambitiøs rock til det aarhusianske folk. Der er både energisk sex, drugs & rock n' roll optræden og sammenbidt intensitet på samme aften. Phew!

Lør 24: Tribute 1982Huset kl 21 for 60 kr.
Dette er nok mere en fest end en decideret koncert måske, men der spilles i aften variationer af alt det fedeste new wave, synth pop og post punk fra 1982 (fedt!) og værende mit fødselsår må det naturligvis høre med til anbefalingerne.

Lør 24: The Rumour Said Fire + The New SpringVoxhall (Aarhus) kl 21 for 160 kr.
De er sgu nogle dygtige drenge hele vejen rundt, der forstår at skabe melodier med masser af sjæl og stemning. Og mandekor....elsker altså de der mandekor.






12. sep. 2012

Gå lige ud og hør det her! (14-15 sep)

New Ivory


 Sidste weekend trak jeg stikket og tog hjem til familie og venner i Aarhus og det var rigtig skønt! Den forlængede musikfri weekend betød så også, at jeg missede at lave nogle anbefalinger...tsk. Men nu er der en frisk håndfuld koncertforslag klar igen og jeg er personligt begejstret for at der også er en gratis mulighed iblandt dem. Hvor er det lækkert at det overhovedet findes! Inden vi når til weekenden, som for mig bl.a. betyder fadøls- og whiskysjusuddeling til The Blue Van, har jeg igen fornøjelsen af at møde Jens Lekman i aften på Vega. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der kommer et indlæg om den søde svenske dagligdagspoet. Åh Jens, i aften er det bare dig og mig, sådan cirka næsten.

Fre 14 sep: The Blue Van på Vega kl. 21 for 170 kr (få billetter tilbage!)
Rock n' roll på den gode gammeldags facon med attitude og hammondorgel.

Fre 14 sep: New Ivory på Voxhall (Aarhus) kl. 21 for 100 kr.
Britiske debutanter med hidsig energisk indierock a la Arctic Monkeys.

Lør 15 sep: Quadron Vega kl. 21 for 170 kr (også få billetter tilbage!)
Lækker neo soulpop i flyvende fart fremad og ud i verden.

Lør 15 sep: Teen Commandments på Loppen kl. 21 for 0 kr
Skæv og lidt kitschet 80'er elektro dance fra Brooklyn (altså mega hip!) 

Lør 15 sep: The New Spring på Teater Grob kl. 21 for 90 kr.
Teatret på Nørrebro lukker op for intimkoncerter i deres stemningsfulde kulisser og The New Spring medbringer den lyriske og melodiske skønhed. 

Lør 15 sep: Dánjal Atlas (Aarhus) kl. 21 for 110 kr.
En færørsk gut der virkelig giver den gas på gal folke/balkan/rock facon. Super underholdende!