13. feb. 2013

Gå lige ud og hør her! (15+16 feb)

Lars and the Hands of Light
 Sidste weekend sparkede skæbnen mig over skinnebenet. Jeg har her på siden i moderlig omsorg og visdom advaret alle om at passe på sig selv i det kolde isglatte vintervejr - og så skvatter jeg selv på et svedigt dansegulv og forstuver foden. Mon ikke vi alle ryger på røven før eller siden uanset hvor godt vi prøver at passe på? Men det skal nu ikke forhindre mig i at komme ud til flere gode arrangementer næste weekend, så high five til alle fremmødte på Ideal Bar på fredag - og undskyld mig hvis jeg ikke danser...

Fre 15: Lowell i Ideal Bar kl 20 for 90 kr.
Hvis man er glad for markante kvinder med lidt usleben alternativ kant som Lykke Li, La Roux eller Beth Ditto (Gossip), så er Lowell et godt bud på et nyt bekendtskab. Lowells debut er i øvrigt blevet til ud af et samarbejde med Apparatjik dvs Jonas Bjerre somvielskerhøjtoghåberdukkerop! 

Fre 15: Sink Ships + Cape Canaveral + Bells, EchoKB18 kl 21 for 50 kr
Hvis man er til ung alternativ country, indie/folk med Conor Oberst lignende vokal og melankolsk singer/songwriter stil, så er der noget i de genrer på KB18 til de tilbagelænede nydere.

Fre 15: Dance With Dirt i Amager Bio kl 22 for 100 kr (inkl. bandets debut cd)
Ganske solidt nordjysk rockband der tager sig kærligt af 'rock ud landevejen' genren uden så mange dikkedarer og har vundet KarrieKanonen for det.

Lør 16: Lars and the Hands of Light (Frost Festival) på Bremen kl 23 for 0 kr.
Sidste weekend gik mange forgæves til natkoncerten på Bremen, men denne gang er der nok noget bedre chance for at blive en af dem, der danser og fester natten lang til gratis skøn musik. Konceptet og bandet er i hvert fald ikke til at stå for (og forhåbentlig slet ikke ude i kulden alt for længe)! 

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar