26. jan. 2014

Gå lige ud og hør her! (uge 5)

Mont Oliver 31.01 på Vega

I dag trodsede jeg mod mange odds trangen til at blive under min dyne og sove dagen væk og lod mig hive ud i kulden på en gåtur med min veninde og hendes børn - kl 11! Der er ikke nogen grund til at understrege hvor afsindigt koldt det er nu, faktisk så koldt at søerne nu er frosset helt til. Det er bare værd at bemærke, at det er så meget mere en fornøjelse at sidde i sofaen under mit tæppe og gennemlytte næste uges koncerter med udsigt til snefnug der hvirvler rundt udenfor, når det er med en viden om, at jeg med perfekt ren samvittighed ikke rykker mig resten af dagen. Det eneste der skulle ændre på det er aftenens koncert med Jacob Bellens.... Og a propos frost så er det også værd at bemærke, at Frost Festival ganske snart er tilbage med en lækkert månedlangt program til at forsøde sure februar. En guide følger naturligvis herfra snart.  


Man 27: Quick Quick Obey i Ideal Bar kl 20 for 80 kr.
Release med det unge band der spiller catchy skæv indiepop.

Ons 29: Stephen Malkmus & The Jicks i Lille Vega kl 21 for 170 kr. (Få billetter)
Charmerende legesyg poprock i familie med Modest Mouse, The Shins og selvfølgelig Pavement.

Tor 30: Steve Gunn i Ideal Bar kl 21 for 120 kr.
Amerikansk singer/songwriter med spor af tilbagelænet blues og folk.  

Tor 30: Navneløs + RowbirdStengade kl 21 for 60 kr.
Unge danske navne med moden dybde og en lo-fi dramatisk følelse.

Fre 31: Vegas Udvalgte i Lille Vega kl 20.30 for 95 kr.
Vega åbner to scener og forudsiger succes for fx Mont Oliver, Kill-J og Sekouia.

Fre 31: Vinyl! 2014Pumpehuset kl 20 for 50 kr.
Et usædvanligt samarbejde mellem unge sangskrivere og etablerede kunstnere er kommet til i kampen for at gøre opmærksom på de ulidelige forhold for asylansøgere i Danmark.  

Fre 31: Son LuxStengade kl 21 for 70 kr.
Skæve beats og pompøse melodier i ikke fjern familie med Sufjan Stevens.


















Ingen kommentarer:

Send en kommentar