11. aug. 2012

Fiona er tilbage - endelig!

Min favorit knudrede, forkrøblede, skrøbelige, poetiske, gudesmukke, temperamentsfulde sangerinde Fiona Apple er endelig tilbage i vores verden med et nyt album og jeg elsker det! Fiona er en af de ægte musikere, der kun giver lyd fra sig, nĂĄr hun har noget pĂĄ hjertet og det hun tilbyder at dele med os andre har altid appelleret direkte til mig - bĂĄde som fortumlet teenager og nu som (rimelig afbalanceret) voksen. For mig at se skriver Fiona personlige tekster med fantastisk sans for lyrik og poesi og samtidig er det sĂĄ enkelt og ærligt at de fleste vil kunne relatere til de følelser og oplevelser hun skildrer, bĂĄde mænd og kvinder. Jeg har brugt en hel del timer med hjertekvaler, hvor det bĂĄde smertede og lindrede at synge med pĂĄ 'Paper Bag' om og om igen.
PĂĄ sit nye akustiske album med den helt enkle titel 'The Idler Wheel Is Wiser Than The Driver Of The Screw And Whipping Cords Will Serve You More Than Ropes Will Ever Do' lægger Fiona igen sit hjerte og krøllede sind ud for os pĂĄ et sølvfad og det er primært Fionas stemme og altid spændende klaverspil der udgør musikken. Alle andre instrumenter er lagt høfligt i baggrunden som subtil opbakning for dog indimellem at springe frem og understrege det indre kaos med fx obskurt slagtøj. Men hvis nogen kan stĂĄ alene i forgrunden helt nøgen og skrøbelig er det ogsĂĄ Fiona Apple. 
Det eneste jeg kan brokke mig over er, at hun ikke har Europa på sin tourplan. Her er første fine video fra albummet.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar