10. nov. 2013

Gå lige ud og hør her! (uge 46)

Drenge 16.11 på Beta


På denne fredelige lysegrå søndag har jeg efter en nat med hoste og meningsløse kvæk som stemme plus lidt andendags tømmermænd overgivet mig til stor sweater, the med honning, computeren i skødet og The Pacific marathon i baggrunden. Ikke helt skidt faktisk. Jeg nåede da i ugens løb at høre en spændende og medrivende koncert med Local Natives, være på sidelinjen til Marie Key (og undre mig over kvindens tiltrækningskraft på masserne) og jeg fik et glædeligt gensyn med drengene i I'll Be Damned som spillede en sublim rockkoncert med så meget energi, humor og kærlighed til idoler som fx AC/DC, at jeg blev helt glad og sentimental ved minderne om min egen opvækst med rockmusik - i selskab med nogle af selvsamme forbandede drenge. Min stemme strejker på fuld tid efter fredag nat, så i stedet for at socialisere med nogle i dag, har jeg lyttet til nettet og fundet de her koncerter der lokker i næste uge.


Man 11: Skid Row + Ugly Kid JoeLions & Barrels kl ? for 220 kr
Jamen hej, det er jo Ugly Kid Joe som jeg råspillede på plade som 15årig!! Er i der stadig???

Tir 12: Sebastian Lind i Store Vega kl 20 for 200 kr. 
Følsomme favntag fra en talentfuld sangskriver i et rart og lunt akustisk/elektronisk miljø.

Ons 13: Postiljonen i Ideal Bar kl 21 for 100 kr inkl 1 øl.
Drømmepop med 80'er synth lyd der leder tankerne på artsfæller som Beach House.

Tor 14: Crystal StiltsStengade kl 21 for 120 kr.
Fra introvert postpunk til stenet syrerock og alt muligt derimellem. 

Fre 15: Mont Oliver i Ideal Bar kl 21 for 80 kr inkl 1 øl.
Der er lidt soul, lidt funk, lidt hip hop beats, lidt falsetsang og så kører festen vist egentlig bare.

Fre 15: BanksRust kl 21 for 100 kr.
Fløjsblød varm r'n'b kvindestemme med køligt elektronisk beat. Lækkert og sexet.

Lør 16: Fuck Buttons i Pumpehuset kl 21 for 205 kr. 
Et oprør mod lyd og instrumenter. I stedet er det primært effektpedaler og gejl der udgør den hardcore techno punkede lyd.

Lør 16: DrengeBeta kl 22 for 130 kr.
Britisk beskidt og ung garagerock.

Lør 16: Green Lives + Heimatt KB18 kl 21 for 50 kr.
Solskinspop fra nogle ovenud livsglade drenge. Få minderne om sommer tilbage for en aften.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar