Bum så gik festivalen ellers også i gang! Og det føles allerede som om den her store glade familie har levet sammen i månedsvis. 'Smatten' er smattet og lugter af sur mælk, skrald og armsved, folk går på daglig basis til grunde og genopstår igen på forunderlig vis. Og midt imellem det glade vanvid derude er der koncerterne der står som skønne oaser og lokker med en mental getaway. I onsdags satte Baby In Vain og Sekuoia hver deres prik over i'erne for mig med henholdsvis tung og gedigen (og meget moden hvis jeg må have lov) stoner rock og frisk perlende electronica.
Da festival pladsen åbnede i går flød det hele som sædvanlig helt over i menneskevrimmel og det gjaldt også for koncerten med The Lumineers. Der var så sort med mennesker ovre ved lille Odeon at den akustiske gruppes beskedne musiske udlad desværre druknede helt for os der ikke kom under teltdugen. Anderledes ligetil var det at trave direkte ind under Arena teltet nogle timer senere og stille sig ubesværet op til Animal Collective bare 20 min før start. Det er ikke et let job at gå uforberedt ind til sådan et show der for den uindviede lyder som et brud med alle gængse konventioner om popmusik. Men Animal Collective fascinerer med deres rebelskhed og vilde fantasi og ud af lydteatret kommer de fineste melodier ind imellem.
 |
| En flok ukontrollerbare bakterier i en frådende mund. |
Det her mere tilgængelige nummer sidder stadig i min hjernebark:
Og nu er der ikke andet for end at komme videre ud i festivallivet omend tømmermændene endnu klamrer sig lidt til mig. Der er så meget at opleve!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar