Tilbage i 2003 hvor vi ikke snakkede om at være hipstere eller nørdede den og den subgenre af indie, der sang jeg hengivent med på at artgirl ville møde artboy og fornemmede, at der bag den melodiske, lette pop måske lå en ironisk distance til karaktererne og måske også til genren pop. Når jeg nu sidder og bladrer i booklet'en til Moi Caprice' album Once Upon A Time In The North hvor nummeret stammer fra, giver den naturskønne tematik omkring sanger Michael Møllers nyeste projekt The Mountains god mening. Hver side i bogen har smukke billedcollager af bjerge, skove og floder. Og nu er de bjerge og floder ført videre i en rendyrket storslået kærlighedserklæring til popgenren. Siden multitalenttrioen Frederik, Fridolin og Michael endelig fandt sammen om at lave albummet The Mountains, The Valleys, The Lakes og udgav singlen The Mountains har de været et varmt emne og folk (folk er også mig) lader sig velvilligt føre afsted over bjergkammene i høje luftlag sammen med dem. På lørdag spiller The Mountains på Vega og jeg har fået lov at stille dem nogle spørgsmål på forhånd. Og så vil jeg hermed anbefale alle at komme ind op opleve gruppen sammen med mig!
- I er alle tre erfarne og produktive kunstnere i den danske musikbranche. Hvordan fandt i sammen om at skabe The Mountains?
Fridolin producerede tilbage i 2005 den anden plade med Michaels band moi Caprice. Her spillede Frederik også en lille smule guitar. Det var reelt første gang, vi samarbejdede med hinanden. Et par år efter foreslog Fridolin, at vi tre skulle lave en plade sammen. Vi mødtes nogle gange og fik ideen om at udleve en fælles kærlighed for store popsange i dette nye projekt. Det tog så bare ca. 5 år, før vi reelt realiserede drømmen.
- Jeres debut har været længe undervejs. Hvad opholdt den?
Selvom vi alle virkelig havde lyst til at begynde at lave denne plade sammen, er vi også allesammen travle mennesker. Der var hele tiden andre ting i kalenderen, og derfor passede det bare aldrig ind at kaste os over dette. I slutningen af 2012 blev vi enige om, at nu skulle vi igang - nu ville vi endelig ha' kickstartet den plade, vi havde talt om i flere år. Vi tog i studiet i Sverige og begyndte at skrive, indspille og producere på én gang. Det hele kom meget let. Vi færdiggjorde pladen indenfor det næste halve år, hvor det hele voksede fra at være et løst defineret pladeprojekt til at være et band.
- The Mountains er i mine ører storladen synth pop med Michaels umiskendelige melankoli som spydspids. Hvem vil I gerne ramme? Og hvad inspireres I af?
Jeg tror ikke, man som sangskriver tænker så meget på, hvem man vil ramme. Vi gav os egentlig bare til at lave noget musik, som vi selv kunne lide. Og som vi ikke følte, vi havde lavet før i andre bands og projekter. Vi vidste, at vi gerne ville lave popmusik, men var som sådan ikke inspireret af noget bestemt. Inspirationen opstod egentlig, så snart vi kom i studiet, fordi vi bare fandt et godt fælles drive.
- Hvad håber I, at publikum oplever under jeres koncerter?
En overdådig og episk samling popsange.
- Hvad kan I anbefale fra VEGAs yderligere program?
Chorus Grant: Fantastisk sangskriver. Fantastisk ny plade.
Phosphorescent: Stemningsfulde art-countrysange. Deprimerende på den gode måde.
Christoffer: Ny dansk popstjerne med stærke sange. Og produceret af to fra The Mountains.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar